Sommerhuse i Stokkebæk
Destination

Stokkebæk

Stokkebæk

Sommerhusudlejning i Stokkebæk - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Stokkebæk, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Roligt, hyggeligt og naturskønt ferieområde på Østfyn med udsigt til Langeland.

Generel

Stokkebæk byder på fred og ro, idyllisk natur, dejlig strand, særdeles gode fiskemuligheder i Stokkebæk Å samt et stort antal slotte, herregårde og kulturminder. Det lille ferieområde ligger 4 km fra byen Hesselager med butikker og spisesteder og 21 km fra Svendborg, som byder på forretninger, spisesteder, seværdigheder og fritidsaktiviteter.

Strande

Stokkebæk Strand er en rolig strand med groft sand og klart, børnevenligt vand. Bag stranden kan I benytte græsarealerne til bl.a. sportslige aktiviteter.

Natur

Området omkring Stokkebæk er præget af dejlig, fynsk natur med kyst, marker, beplantning, små skove og den idylliske Stokkebæk Å, som er meget fiskerig. Syd for Stokkebæk finder I den frodige skov Purreskov, som ligger helt ud til kysten.

Aktiviteter

Stokkebæk Strand indbyder til strandaktiviteter og gåture. Det er muligt at leje rideheste i området og opleve den dejlige natur langs hyggelige ridestier. I Stokkebæk Å samt langs kysten er der rigtig gode fiskemuligheder - især mod nord, hvor der findes mange ørreder om foråret. Fra Lundeborg, 4 km mod syd, kan I tage på fisketur med en kutter. Sejlture på Storebælt (uden mulighed for at fiske) tilbydes også herfra. Ved Gudme (7 km) kan I spille golf på en Pay & Play bane med 9 huller, som er naturskønt beliggende i en gammel frugtplantage. Den nærmeste 18-hullers golfbane finder I hos Svendborg Golfklub, som byder på en smukt beliggende bane, hvorfra der er udsigt over det Sydfynske øhav fra de højeste punkter (21 km).

Attraktioner

Området er rigt på arkæologiske og kulturelle skatte. Hesselager Kirke er bemærkelsesværdig med sine halvbueformede gavle. Samme udsmykning ses på godset Hesselagergård, som er smukt beliggende i naturskønne omgivelser, lidt sydøst for Hesselager. Det interessante bygningsværk blev opført i 1538-48 og kan besigtiges udefra (4 km). Den sagnomspundne 'Dame-sten' ved Hesselager er Danmarks største, løse sten med en omkreds på ca. 34 m og en vægt på ca. 1000 tons (3 km). Det idyllisk beliggende Broholm Gods (8 km mod sydvest) er en af landets ældste herregårde. Ved den sydlige voldgrav kan I besøg en museumsbygning med en oldtidssamling, som består af 70.000 flint-, sten-, bronze- og jerngenstande, fundet på Broholms marker. Den sengotiske hovedbygning er renoveret og ligeledes åben for besøgende. Mindelunden Gudbjerglund ved Gudbjerg indeholder 4 langdysser fra bondestenalderen (3500-3100 f.Kr.). Langdysserne er mellem 19 m og 117 m lange og 7 m brede (9 km).

Udflugtsmål

Besøg Svendborg som har bevaret sin gamle bykerne med smalle krogede gader, torve og gårdmiljøer. Her finder I et hyggelig havn, et utal af kulturelle seværdigheder, gode indkøbsmuligheder og mange spisesteder (21 km). Tag evt. med færgen fra Svendborg til den idylliske og stemningsfyldte ø Ærø, som byder på skønne strande, dejlig natur, hyggelige byer og havne samt aktiviteter og seværdigheder (ca. 1½ times sejlads fra Svendborg). Gå ikke glip af et af Danmarks smukkeste slotte; Valdemars Slot ved Troense. Slottet er bygget i 1600-tallet, og huser i dag flere museer. Oplev bl.a. det spændende legetøjsmuseum (27 km). På det imponerende Egeskov Slot ved Kværndrup findes bl.a. smukke haveanlæg, en kæmpe labyrint og flere museer (29 km). I Fjord- & Bæltcentret i Kerteminde kan I opleve havets mysterier set med en dykkers øjne fra en 50 m lang undervandstunnel eller komme i kontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro (39 km).