Sommerhuse i Bro Strand

Sommerhus ved Bro Strand - dejlig ferie tæt på Middelfart og Bogense

Bro Strand, der ligger lige ud til vandet mellem Middelfart og Bogense på den nordvestlige del af Fyn er et familievenligt ferieområde med strand, badebro og en lille havn tæt på.

Generelt

Ferieområdet Bro Strand ligger mellem strand, skov og marker lige ud til den nordfynske kyst. Området er stille og roligt med mange muligheder for aktiviteter i naturen og på vande. Bro Strand ligger 14 kilometer fra den charmerende købstad Bogense, hvor der både er gode indkøbsmuligheder og adskillige spisesteder. Der er fine muligheder for at fiske ved Bro Strand. Enten direkte fra stranden eller fra en af områdets put and take-søer.

Stranden og naturen

Som mange af strandene på Nordfyn er Bro Strand en grov sandstrand med sten i strandkanten. Den er børnevenlig, da vandet er stille og lavt. Der er en badebro på stranden, for dem, der vil hurtigt ud på det dybere vand. Det er godt at surfe fra Bro, og man kan sejle direkte ud fra stranden med en lille båd eller kajak.
Tæt på Bro ligger Varbjerg Strand, hvor der findes en toiletbygning, flere borde og bænke samt en badebro der er velegnet til kørestolsbrugere. Ved Bogense mod øst ligger også et par fine strande. Her finder man Bogense Marina strand, der er en kunstigt anlagt sandstrand med legeplads og beach volley-bane.
I Bogense Søbad har i mange år været en badeanstalt, hvor de lokale plejer at boltre sig. Ved søbadet er der en velfærdsbygning, ligesom der er mulighed for handicapbadning.
Naturen omkring Bro Strand er afvekslende og præget af forskellige naturtyper.

Udflugter

Langesø mod sydøst er et af Danmarks mest besøgte skovområder. Skovene er meget mere end en gåtur på stierne eller rundt om søen. Området byder på flere aktiviteter med alt fra golf over lystfiskeri til udfordrende mountainbike-spor.
Den øde og fredede ø Æbelø, der ligger på toppen af Fyn nordøst for Bogense, er et specielt sted at besøge. Først og fremmest fordi det tager omkring halvanden time til fods at spadsere gennem vand, over en holm, og igen gennem vand, før man er ude på øen. Der bogstaveligt talt intet ude på øen, så alt hvad man kan tænkes at få brug for, skal man selv medbringe. Det er en rigtig god ide at tjekke tidevandstabellen, inden man tager afsted. Er der lavvande går vandet blot til anklerne, er der højvande kommer man til at gå i vand til livet.
Tidligere boede der omkring 40 mennesker på øen, men i dag er den et naturreservat, hvor insekter og dyr som dådyr, havørne og muflonfår kan være i fred.
Dyrehaven ved Hindsgavl Slot nær Middelbart er også en oplevelse. Hindsgavl-halvøen er i dag en naturpark på 165 hektar, hvor der går hundredvis af hjorte. Bestanden er stor nok til, at det er svært at undgå at møde adskillige af dem. Selve slottet Hindsgavl er en smuk bygning. Det fungerer i dag som hotel- og konferencecenter.
Trækker bylivet er Bogense et godt sted at besøge. Det er en af Danmarks hyggeligste købstæder med et hyggeligt torv og mange velbevarede byhuse. Bogense har så meget at byde på, at man sagtens kan bruge en dag på at gå rundt og kigge på de gamle bygninger.
Ud mod Lillebælt ligger den driftige købstad Middelbart, der også har meget at byde på. Her er der Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro, mulighed for at komme på hvalsafari og se marsvin, eller bare gå en tur i den hyggelige, gamle bys gader.
Odense, den fynske hovedstad, har alt hvad hjertet begærer, når det gælder kultur og shopping. Det er næppe gået nogens næse forbi, at H. C. Andersen er født i byen. Den berømte eventyrforfatter har sit eget museum midt i byen, der blandt andet indbefatter hans barndomshjem i Munkemøllestræde.
Men Odense er meget mere end H.C. Andersen. Der er eksempelvis Odense Zoo, Kunstmuseum Brandts og frilandsmuseet Den Fynske Landsby.

Attraktioner

H. C. Andersens Hus

H.C. Andersen Hus i Odense viser nye sider af H.C. Andersens store forfatterskab. Det ambitiøse museum er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma. Museumsbyggeriet dækker 5.600 kvadratmeter og rummer et børnehus og et underjordisk museum. Det lille gule hjørnehus i Munkemøllestræde, H. C. Andersens fødehjem, er en del af det nye museum.

Odense Zoo

Odense ZOO er én af Fyns mest besøgte attraktioner. I haven kommer man tæt på dyrerene og kan opleve dem i afslappede omgivelser.
Haven er bygget op omkring en række miljøer, som er bygget, så de virker så naturlige som muligt. Zoo har omkring 130 forskellige arter. Blandt andet kan man i haven opleve noget så usædvanligt som søkøer.

Egeskov Slot

Egeskov Slot, der ligger midt på Fyn, er en af Nordeuropas fineste renæssancebygninger. I dag kan man komme helt tæt på slottet, der byder på en af Danmarks smukkeste haver, en stor legeplads og flere udstillinger – blandet andet en med veteranbiler og motorcykler.

Bridgewalking

Bridgewalking er en oplevelse, der bringer dig tværs over Lillebælt og op i 60 meters højde på Den Gamle Lillebæltsbro. Turen går fra Middelfart til Fredericia, og den tager i alt et par timer.

Kunstmuseum Brandts

Den gamle klædefabrik Brandts i Odense er omdannet til Fyns største kunstmuseum. Brandts viser både klassisk, moderne og helt samtidig kunst.

Danmarks Jernbanemuseum

Midt i Odense ligger Danmarks Jernbanemuseum, der holder til i en gammel remisebygning. Der er 21 spor med ikoniske lokomotiver og vogne på museet.

Øhavsmuseet i Faaborg

Museet fokuserer især på istidslandskabets dannelse, landskabets kulturhistorie, samt kulturarven knyttet til købstadshistorie afsæt i Faaborg.

Naturama i Svendborg

Hos Naturama kommer man tæt på dyr som elge, moskusokser, hvalskeletter og fugle i et naturteater med lys, lyd og film.

CLAY Keramikmuseum Danmark

Keramikmuseet ved Middelfart er et af de førende museer for keramisk kunst, kunsthåndværk og design i Europa. Her kan man opleve alt fra særudstillinger med eksperimenterende samtidskeramik til historiske udstilling af porcelæn, fajance og stentøj.