Sommerhuse i Nab, Fåborg

Sommerhus i Nab, Fåborg - dejlig ferie i tæt ved vandet

Nab Strand byder på fredelig ferie lige ned til vandet og med nem adgang til den smukke natur på sydvestfyn og den historiske købstad Faaborg.

Generelt

Lidt sydøst for Faaborg ligger Nab Strand. Sommerhusområdet er placeret i naturskønne omgivelser med udsigt over vandet. Der er ikke langt til Faaborg, der har købstadsmiljø, gode shoppingmuligheder, restauranter, cafeer og museer. Området omkring Nab er som skabt til vandre- eller cykelture, ligesom vandet giver fine muligheder for aktiviteter som lystfiskeri, kajakroning eller windsurfing.

Stranden og naturen

Nab Strand er en børnevenlig sandstrand. Her er offentlig badebro og toiletbygning. Klinten Strand, der ligger inde ved Faaborg, er også en dejlig sandstrand med sandbund og dybt vand.  100 meter fra Faaborg centrum ligger Faaborg Havnebad.

Tæt på Nab Strand ligger et af de ikoniske naturområder på Fyn, Svanninge Bakker, hvor der er en smuk udsigt over Sydfyn og det Sydfynske Øhav.

 

Udflugter.

Fyn har 123 slotte og herregårde. Et par stykker ligger i nærheden af Nab Strand. Rødkilde gods ligger 10 kilometer mod øst. 6 kilometer mod nord ligger Holstenshuus, hvor der er mulighed for at besøge haven.

Egeskov Slot, der ligger 22 kilometer fra Nab Strand, er spændende sted at tilbringe en dag. Udover en fremragende samling af veteranbiler er her Europas eneste Camping Outdoor Museum. Her er også en kæmpestor labyrint, som det er nemt at fare vild i, og så er der selve slottet, der er imponerende flot.

Ellers er det købstaden Faaborg et dejligt sted at bruge en dag. Det er en historisk by, der først gang nævnes i 1229, hvor Valdemar Sejr forærede byen til sin portugisiske svigerdatter. Faaborg nærmest oser af fynsk stokroseidyl. Her er smalle, brostensbelagte gader, gamle velbevarede købmandsgårde og en havn, hvor der er masser af liv. Her er både lystsejlere og færger, der har forbindelse til de tre øer, Bjørnø, Lyø og Avernakø. Det er også muligt at hoppe i en kajak og selv padle rundt, eller tage en dukkert i Faaborg Havnebad.

På Faaborg Museum kan man få et fint indblik i, hvem de kendte fynske malere var.

Svendborg er mindre end en halv time væk i bil. Den sydfynske hovedstad er ligesom Faaborg en meget smuk og historisk købstad med hyggelige gader, spændende attraktioner og liv på havnen.

Odense, den fynske hovedstad og Danmarks tredjestørste by, har alt hvad hjertet begærer, når det gælder kultur og shopping. Det er næppe gået nogens næse forbi, at H. C. Andersen er født i byen.  Den berømte eventyrforfatter har sit eget museum midt i byen, der blandt andet indbefatter hans barndomshjem i Munkemøllestræde.

Men Odense er meget mere end H.C. Andersen. Der er eksempelvis Odense Zoo, Kunstmuseum Brandts og frilandsmuseet Den Fynske Landsby.

Attraktioner

H. C. Andersens Hus

H.C. Andersen Hus i Odense viser nye sider af H.C. Andersens store forfatterskab. Det ambitiøse museum er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma. Museumsbyggeriet dækker 5.600 kvadratmeter og rummer et børnehus og et underjordisk museum. Det lille gule hjørnehus i Munkemøllestræde, H. C. Andersens fødehjem, er en del af det nye museum.

Odense Zoo

Odense ZOO er én af Fyns mest besøgte attraktioner. I haven kommer man tæt på dyrerene og kan opleve dem i afslappede omgivelser.
Haven er bygget op omkring en række miljøer, som er bygget, så de virker så naturlige som muligt. Zoo har omkring 130 forskellige arter. Blandt andet kan man i haven opleve noget så usædvanligt som søkøer.

Egeskov Slot

Egeskov Slot, der ligger midt på Fyn, er en af Nordeuropas fineste renæssancebygninger. I dag kan man komme helt tæt på slottet, der byder på en af Danmarks smukkeste haver, en stor legeplads og flere udstillinger – blandet andet en med veteranbiler og motorcykler.

Bridgewalking

Bridgewalking er en oplevelse, der bringer dig tværs over Lillebælt og op i 60 meters højde på Den Gamle Lillebæltsbro. Turen går fra Middelfart til Fredericia, og den tager i alt et par timer.

Kunstmuseum Brandts

Den gamle klædefabrik Brandts i Odense er omdannet til Fyns største kunstmuseum. Brandts viser både klassisk, moderne og helt samtidig kunst.

Danmarks Jernbanemuseum

Midt i Odense ligger Danmarks Jernbanemuseum, der holder til i en gammel remisebygning. Der er 21 spor med ikoniske lokomotiver og vogne på museet.

Øhavsmuseet i Faaborg

Museet fokuserer især på istidslandskabets dannelse, landskabets kulturhistorie, samt kulturarven knyttet til købstadshistorie afsæt i Faaborg.

Naturama i Svendborg

Hos Naturama kommer man tæt på dyr som elge, moskusokser, hvalskeletter og fugle i et naturteater med lys, lyd og film.

CLAY Keramikmuseum Danmark

Keramikmuseet ved Middelfart er et af de førende museer for keramisk kunst, kunsthåndværk og design i Europa. Her kan man opleve alt fra særudstillinger med eksperimenterende samtidskeramik til historiske udstilling af porcelæn, fajance og stentøj.