Sommerhusene på den grønne og naturskønne Enø ligger mellem Smålandsfarvandet på denne ene side og Dybsø Fjord på den anden. Enø byder på en skøn badestrand, som ligger lige ved den charmerende ferieby Karrebæksminde. På Enø kan I gå på opdagelse i det fredede naturområde Enø Overdrev eller tage på udflugt til Næstved eller Sydsjællands mange seværdigheder.
Enø ligger i Sydvestsjælland lige ud til Smålandsfarvandet, og består af to dele, som er forbundet med et smalt drag.
På den nordlige del ligger Enø by og sommerhusområdet, og på den sydlige odde findes et fredet fugleområde. Enø er med bro forbundet med den hyggelige fisker- og badeby Karrebæksminde.
Her finder I en hyggelig atmosfære, en stemningsfuld bådehavn, minigolfbane, gode indkøbsmuligheder samt flere spisesteder og caféer. Ved kanalen og bådehavnen kan I opleve fiskekuttere, et røgeri og en livlig fiskehandel. Sommeren igennem arrangeres der aktiviteter som tivoli, kræmmermarked, kapsejlads og musikunderholdning i byen. Derudover finder I dejlig strand, fredet natur og et rigt fugleliv på Enø. Den nærmeste større by er den gamle købstad Næstved, som har bevaret en række middelalderbygninger (10 km).
Den dejlige, brede sandstrand ved Enø/Karrebæksminde har sandbund, og det klare vand bliver kun langsomt dybt, og stranden er derfor meget børnevenlig.
Den nordlige del af Enø er præget af marker, beplantning og kyststrækninger. Den sydlige del, Enø overdrev, er et fredet fugleområde, hvorfra det også er muligt at opleve sæler. Stedet er præget af strandenge, rørskove og mindre skovarealer, og hele fjordområdet samt havet ud for det er udpeget som Ramsarområde og EU-fuglebeskyttelsesområde. De 2 dejlige skove; Horsemoseskov og skoven 'Fruens Plantage' ligger begge ca. 14 km fra Enø.
I Karrebæksminde kan I spille minigolf. Der er gode muligheder for kystfiskeri langs kysten på Enø Overdrev. Næstved Ny Golfklub ligger kun 4 km fra Enø med flot udsigt over Karrebæk fjord. Sydsjællands Golfklub ved Mogenstrup ligger ca. 20 km herfra.
Ved den spektakulære Stevns Klint ligger Koldkrigsmuseum Stevnsfort, som er gravet ind i klinten. Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Ved museet kan man blandt andet se det amerikanske missilsystem HAWK.
Rødvig Skibsmotormuseum har en fin samling af mere end 300 skibs- og bådemotorer helt tilbage fra 1903. Her findes også modelskibe, blæselamper, taljeblokke fra sejlskibe og meget mere. Udenfor står kutteren Vivi, som man kan komme ind i.
Ved Møns Klint ligger GeoCenter Møns Klint, der er et oplevelsescenter, som fortæller om Danmarks fødsel, og hvad der skete på klinten. Udstillingen er gravet ned i selve klinten og er opbygget som en tidsrejse, der strækker sig over 70 millioner år.
Forlystelsesparken BonBon Land ligger ved Holme Olstrup nær Næstved. Forlystelsesparken har omkring 60 forlystelser til både børn og voksne.
Det gamle Holmegaard Glasværk har slået dørene op til en verden af design, håndværk og historie. Det tidligere glasværk er i dag en del af Museum Sydøstdanmark. Der er seks faste udstillinger og to skiftende særudstillinger på Holmegaard Værk.
Midt i Gisselfelds skove tæt ved Næstved står et smukt og specielt 45 meter højt tårn, Skovtårnet, hvorfra der er udsigt over træerne kroner. På toppen af tårnet er man oppe i 140 meters højde over havet og på en klar dag, er der udsigt helt til København, som ligger mere end 50 kilometer væk.
Midt i Vordingborg ligger Danmarks Borgcenter, der fortæller historien om Danmarks cirka 2000 borge og voldsteder. Museet ligger på Vordingborgs Slotsterræn, der er landets største borgruin.
Asserbo, Atterup, Bakkebølle, Bisserup, Bjerge, Buresø, Dalby Huse, Dronningmølle, Drøsselbjerg, Ejby Strand, Enø, Eskebjerg Vesterlyng, Fakse Ladeplads, Frølunde Fed, Gerlev Strandpark, Gilleleje, Grevinge, Gudmindrup Lyng, Haraldsted Sø, Havnsø, Helsingør, Holløselund, Hornbæk, Hundested, Højby Lyng, Hønsinge Lyng, Høve Strand, Jungshoved, Jyllinge, Kaldred, Karrebæksminde, Kelstrup Strand, Kindvig Enge, Klint, Kongsmark Strand, Kregme, Kulhuse, Liseleje, Lumsås, Melby, Nykøbing Sjælland, Nyrup, Næsby Strand, Sj., Omø, Ordrup, Ore Strand, Sj., Orø, Over Dråby Strand, Reersø, Roneklint, Roskilde, Rødvig, Rørvig, Røsnæs, Rågeleje, Saltbæk, Sejerø, Sjællands Odde, Skaverup, Skibby, Smidstrup Strand, St. Havelse Strand, Stavreby, Stillinge Strand, Strøby Egede, Strøby Ladeplads, Svallerup Strand, Tengslemark Lyng, Tikøb, Tisvildeleje, Tureby, Køge, Tørslev Hage, Udby, Udsholt Strand, Veddinge Bakker, Vejby Strand, Ålsgårde