Sommerhuse i Kaldred

Sommerhus i Kaldred

Ferieområdet Kaldred ligger på den vestlige del af Sjælland - lige ud til Sejerø Bugt og Saltbæk Vig. Feriebyen Kaldred er et roligt og hyggeligt sommerhusområde på Bregninge Hedeslette. Kaldred ligger i naturskønne omgivelser ved Sejerø-bugten på Vestsjælland - tæt ved Sjællands største hedeområde Vesterlyng. Det smukke, fredede område er et populært og naturskønt udflugtsmål. Området indbyder til ophold i naturen, hvor I kan vandre, bade, fiske, studere fugle og opleve oldtidsminder i form af gravhøje og dysser. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i området og I Kalundborg finder I et spændende havnemiljø, en ganske særlige bydel fra middelalderen med smalle stræder og velbevarede bindingsværkshuse, Danmarks eneste kirke med 5 spir, en hyggelige bymidte med restauranter og forretninger samt flere seværdigheder (13 km).


Strande og naturen

Kun 10 minutters kørsel fra Kaldred finder I en af Nordvestsjællands bedste og mest børnevenlige strande - Vesterlyng. På den fredede Vesterlyng-hede ligger den kilometerlange badestrand med fint sand, klitter og dejligt badevand. Stranden ligger i et fredet område, men er tilgængelig for offentligheden. Vandet er lavt ved strandkanten, bølgerne er små, og stranden er derfor meget børnevenlig (7 km).
Feriebyen Kaldred er omgivet af en meget varieret natur med marker, strandeng, små søer, klitter, enebærkrat, lyng og overdrev med mange vildtvoksende urter. Det fredede Vesterlyng er det største, sammenhængende hedeområde på Sjælland, hvor dyrene græsser frit. Området er et lavområde med lyng og græs, der er vokset sammen over de små sandklitter. På grund af områdets fredning findes der en spændende flora her. I kan blandt andet finde orkidéer. Margueritruten fører lige forbi dette naturskønne område. Fuglereservatet Saltbæk Vig er en kystlagune, der i de våde klitlavninger er bevokset med rør. Området ligger få kilometer fra Kaldred. Tissø er Danmarks fjerde største sø med et areal på 13 km2. Her er er naturen præget af marker og flade morænelandskaber mod vest og højtliggende, bakkede og varierede landskaber mod øst. Området har desuden et rigt fugleliv (16 km).


Aktiviteter ved Kaldred

På den fredede Vesterlyng-hede finder I afmærkede vandrestier. Den grønne rute fører jer forbi en langdysse, igennem Mareskoven og forbi nogle bronzealderhøje, og følger I den brune rute kommer I igennem en plantage, ned til stranden og forbi en vandreklit.
Der er gode fiskemuligheder langs hele Vestsjællands kyst og i områdets Put & Take fiskesøer. Har I lyst til at fiske på havet, kan I tage med på en fiskekutter, som sejler ud fra Havnsø (8 km). Området er rigt på golfbaner, og I kan eksempelvis afprøve Kalundborg Golfklubs 18-hullers bane, som byder på udfordringer for både begyndere og øvede golfspillere. Banen ligger i naturskønne omgivelser (12 km). Det er muligt at leje rideheste flere steder i området. Har I mod på at dykke, er det ved Ordrup Næs muligt at finde rester efter en gammel stenalderboplads omkring 50 meter fra land (22 km mod nord).


Udflugtsmål nær Kaldred

På Birkendegaards landbomuseet kan I opleve stuer, køkkener og kamre med intakt interiør, værksteder med redskaber og værktøj samt landbrugsmaskiner fra gamle dage (6 km). Havnsø (9 km) ligger i Nekselø Bugt og har altid været et vigtigt færgeleje.

Kalundborg er en hyggelig gammel by med et godt shoppingmiljø og gode cafeer og restauranter. Men byen har også lang og spændende historie. Højbyen er Kalundborgs gamle bydel. Anlæggelsen blev påbegyndt i 1170, og bydelen stod færdig omkring 1300 – og der er ikke ændret på grundplanen siden. Vor Frue Kirke er med sine fem tårne en af de mest særprægede kirker i Skandinavien.

Dragsholm Slot er i dag et moderne slotshotel med restauranter i absolut topklasse.

Røsnæs Fyr på spidsen af halvøen Røsnæs var i drift frem til 2008. I dag er fyret åbent for offentligheden. På Røsnæs ligger 3 vingårde, blandt dem den største i Skandinavien, Dyrehøj Vingård.

Den gamle bronzealderhøj Esterhøj 89 meter over havet med Esterhøjstenen på toppen er et af de mest populære udsigtspunkter i Odsherred. Stenen lå oprindeligt på stranden ved Høve skov, men blev anbragt på Esterhøj i 1920 til minde om genforeningen. Arbejdet stod på over 11 dage og på de stejleste afsnit deltog 22 heste og op til 500 mennesker i arbejdet med at trække den enorme sten, der er er anslået til at veje ca. 25 tons.

Attraktioner nær Kaldred

Sommerland Sjælland

Sommerland Sjælland er en forlystelsespark på Nordvestsjælland, der primært henvender sig til børnefamilier med børn i alderen 0-12 år. Parken har omkring 60 forlystelser og aktiviteter samt Sjællands største udendørs vandland.

Odsherred Zoo Rescue

Der er omkring 600 dyr fordelt på 100 arter i Danmarks første zoo- og rescuecenter Odsherred Zoo Rescue. Her er Danmarks største samling af sydamerikanske aber. Ude i parken er kameler, zebraer, strudse, kænguruer, emuer, lamaer og andre dyr.

Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er et museum for skibe, søfart og bådebygningskultur i oldtid og middelalder. Størstedelen af året kan museets omfattende bådsamling ses i Museumshavnen.

Veterantog

Vestsjællands Veterantog kører to dage om ugen sommertog mellem Høng og Gørlev. Turene køres med triangelmotorvognene VNJ M2 og den nyrestaurerede SNNB M4.

Trelleborg Vikingeborg

Ét af de steder, hvor man kan opleve vikingetiden på tætteste hold, er på Trelleborg Vikingeborg nær Slagelse. Trelleborg blev bygget omkring år 980 af Kong Harald Blåtand.

Panzermuseum East

Panzer Museum East ved Slagelse har Skandinaviens største private samling af militærkøretøjer fra Warszawa-pagten. Her fremvises sovjetisk materiel som kampvogne, pansrede og ikke pansrede hjulkøretøjer, helikoptere og alt det andet udstyr som var nødvendigt ved en invasion af Danmark.