Sommerhuse i Ålsgårde

Sommerhus i Ålsgårde

Ålsgårde ligger kun få meter fra Øresund, der er et af de bedste steder for havfiskeri i Danmark. Ferie i Ålsgårde er en herlig blanding af skøn natur med skov og strand og talrige kulturoplevelser i de omkringliggende byer, om f.eks. havnebyen Helsingør (ca. 6 km), der også bliver kaldt 'Porten til Øresund' og København (ca. 52 km).
Indenfor 2 km er der mulighed for indkøb af dagligvarer. Byen Helsingør er med dens talrige forretninger, restauranter og aktivitetsmuligheder et besøg værd. Her finder I desuden også Kronborg Slot.


Strande og natur ved Ålsgårde

Stranden ved Ålsgårde er en lille, hvid sandstrand med badebro. En cykeltur gennem Hornbæk Plantage fører jer efter ca. 4 km til Hornbæk Strand. Her er stranden meget børnevenlig på grund af dens finkornede sand og lave vanddybder. Desuden har stranden her høje klitter og livreddere i højsæsonen. Strandaktiviteter som beachvolley og windsurfing er her meget populære. Hornbæk havn ligger bag stranden, og molerne sørger for, at der udelukkende er fint sand på stranden.
Landskabet omkring Ålsgårde er præget af søer, marker, skove og hav. Det kuperede terræn giver flere gode udsigtspunkter. Mellem Ålsgårde og Hornbæk ligger Hornbæk Plantage, der har et rigt dyre- og planteliv samt mange afmærkede vandre- og cykelruter. Hornbæk Sø er omgivet af bebyggelse og park, og det er muligt at cykle eller gå rundt om søen. I Nordsjælland finder I desuden Danmarks største søer, Arresø og Esrum Sø, samt den smukke Gribskov, som er Danmarks største løvfældende skov.


Aktiviteter omkring Ålsgårde

I nærheden af Ålsgårde er det muligt at spille minigolf og tennis, at ride, windsurfe, køre i hestevogn eller veterantog og spille beachvolley.
6 af Danmarks bedste golfbaner ligger i Nordsjælland. Kun 12 km fra Ålsgårde ligger Hornbæk Golfklub (18-huller) i et bakket landskab med søer, vandløb og skov. Denne golfbane er en af Danmarks længste. Asserbo Golfklub (ca. 44 km) er en af de ældste og bedste i Danmark og ligger i et vidunderligt naturområde ved Arrenakke Bakke. Her er der udfordringer for både nybegyndere og øvede. Der er gode fiskemuligheder fra kysten, i områdets Put & Take fiskesøer, fra lejet jolle eller på havet fra en kutter.


Attraktioner nær Ålsgårde

Nyd de mange gamle huse i området, f.eks. bindingsværkshuset Anes Hus i Hammermølle Skov. Hellebæk Kirke, som blev bygget i barokstil i 1920, er også et besøg værd. Fra kirken er der udsigt helt til Sverige. 'Hammermøllen og Turbinehuset' (ca. 1 km) er en restaureret mølle, der i dag fungerer som museum. Indtil 1870 blev der her fremstillet gevær- og pistolløb. Hornbæk Kunstmuseum (ca. 8 km) er et kulturelt mødested med skiftende kunstudstillinger. På Rudolf Tegners Museum ved Dronningmølle er billedhuggeren Tegners skulpturer af gips og marmor udstillet (ca. 15 km). I Dronningmølle finder I også Munkeruphus, et udstillingssted med kunst, kunsthåndværk, design og arkitektur.
Udflugtsmål omkring Ålsgårde
Louisiana i Humlebæk er et museum for moderne kunst. De enestående museumsbygninger og den smukke gamle park danner en spændende ramme om kunsten (ca. 15 km). Nord for Esrum Sø (ca. 16 km) ligger det gamle cistercienserkloster Esrum Kloster fra 1151 midt i et uberørt skov- og marklandskab. I klosterbygningerne er der forskellige udstillinger, og i den skønne klosterhave findes der et stort antal urter.
Karen Blixen Museet på Rungstedlund (ca. 30 km) er indrettet med galleri, udstillinger, Karen Blixens egne stuer, lysbilledafdeling, biblioteksrum og café. Også København (ca. 52 km) har meget at byde på: et levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser, seværdigheder og 'Strøget'. Tag en afstikker til Sverige. Færgen fra Helsingør til Helsingborg bringer jer på en 20 minutters sejltur over til Sveriges kyst.