Sommerhuse i Gilleleje
Destination

Gilleleje

Sommerhus i Gilleleje, Sjælland, Danmark udlejes her!

Gilleleje

Sommerhus Gilleleje - ferie ved havn og strand 

Generelt

Gilleje har rigtig meget at byde på. Her er også biograf, restauranter, cafeer og et stor udbud af kulturelle arrangementer. Gilleleje har også supermarkeder og en stribe specialbutikker.  

På begge sider af Gilleleje er der bakkede områder. Mod vest ligger Gilbjerg hoved med mindesmærket for Søren Kierkegaard og øst Fyrbakkerne, hvor Nakkehoved fyr og Fyrhistorisk Museum ligger. 

Er Gilleleje ikke nok, er det nemt at komme væk fra byen - også hvis bilen ikke skal med. Der er togforbindelse til både Helsingør og Hillerød, hvorfra der er forbindelser ind til København.  

Et sommerhus i Gilleleje et godt valg naturelskere, for windsurfere, kajakroere og lystfiskere. Der er adskillige vandre- og cykelruter i nærheden sommerhusområdet. Golfspillere kan vælge mellem en række gode golfbaner i Nordsjælland. I Gilleleje ligger 2 golfbaner: Passebækgård der har en 9-hullers bane, og Gilleleje Golfklub der har en 18-hullers bane.  

Gilleleje 15 Gilleleje 9

Strande

Der er strand på begge sider af havnen i Gilleleje. Det er børnevenlige strande med lavt og roligt vand. Vil man hurtigt længere ud er der også badebro. I skolernes sommerferie er Nordsjællands Livredningstjeneste i dagtimerne til stede på en lang række af de nordsjællandske strande, det gælder også begge strande ved Gilleleje. 

Gilleleje 2 Gilleleje 19

Natur

Gilbjerg hoved mellem Gilleleje og Smidstrup er et fredet grønt område ved kysten med en klint. Ved klinten er en mindesten for den danske filosof Søren Kierkegaard, der var en af de første turister i Gilleleje. Han holdt af at sidde på Gilbjerg hoved og filosofere. 

Nakkehoved Fyr og Fyrhistorisk Museum ligger øst for Gilleleje. Siden 1772 har der været fyr på ved Nakkehoved, der har advaret skibsfarten mod de farlige grunde ved Gilleleje. Nakkehoved Fyr består af to fyrtårne, et østre og et vestre, som begge blev opført i 1772. Det Vestre Fyr er stadig en del af fyrbetjeningen i Danmark. Dog er det blevet forhøjet, og det er et roterende linseapparat og ikke brændende kul som i 1700-tallet, der viser vej.  

Heatherhill ved Rågeleje er et åbent naturområde med græs- og lyngbevoksede bakker, der kan minde lidt om naturen i det skotske højland. På stedet vokser en række planter, som tidligere var almindelige ved den nordsjællandske kyst, men som er blevet fortrængt af sommerhusene. 

Heatherhill er opkaldt efter den største ejendom i området, som var en sommerresidens for en velhavende engelsk direktør. Han var medvirkende til at sikre området mod udstykning lige efter 2. Verdenskrig. Det betød, at den specielle natur blev bevaret. 

Danmarks største sø, Arresø, ligger sydvest for Gilleleje, og stort ses lige ved siden af ligger den næststørste, Esrum Sø.  Mellem de to søer ligger Gribskov, der er Danmarks fjerdestørste og ældste store skov.  

Danmarks femtestørste skov, Tisvilde Hegn, ligger ved Tisvilde sydvest for Gilleleje. Det er et gammelt plantageområde, der blev påbegyndt omkring år 1800 for at få styr på sandflugten. I Tisvilde Hegn kan man finde intet mindre end 59 gravhøje.  

I skoven kan man også finde resterne af landsbyen Torup, der blev dækket af flyvesand. Dele af landsbyen er siden blevet udgravet, og de udgravede gårdtomter er så velbevarede, at de giver et godt billede af, hvordan husene var indrettet i 1500-tallet. 

Gilleleje 4 Gilleleje 1

Attraktioner

Fyrhistorisk Museum 

Fyrhistorisk Museum ligger ved Nakkehoved Fyr øst for Gilleleje. På museet får man dansk fyrvæsens historie, fra 1500-tallet og frem til automatiseringen. Man kan komme op i toppen af tårnet og se den fantastiske udsigt over Kattegat og Øresund.  

Frederiksborg Slot  

Frederiksborg Slot i Hillerød er bygget på tre små øer i Slotssøen. Inde på slottet fortælles 500 års Danmarkshistorie gennem malerier, møbler og kunsthåndværk.  

Esrum Kloster  

Esrum Kloster var munkeordenen cisterciensernes centrum i Danmark i 1100-tallet. I dag kan man på stedet blive klogere på, hvordan livet var i middelalderen, og på munkenes daglig.  

Sandskulpturfestival Hundested 

Sandskulpturfestival Hundested kan man se en række imponerende sandskulpturer, der er blevet skabt af en række forskellige sandkunstnere. 

Kronborg Slot  

Kronborg Slot ved indsejlingen til Øresund er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte. Det er det mest kendte danske slot, da det spiller en vigtig rolle i William Shakespeares Hamlet.  

M/S Museet for Søfart  

M/S Museet for Søfart er placeret i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok. Gennem søfarten er Danmark blevet bundet sammen med resten af verden. Det er en af de historier, der bliver fortalt på museet.  

Louisiana  

Louisiana Museum of Modern Art er et førende internationalt kunstmuseum, der ligger i Humlebæk i en smuk gammel park med panoramaudsigt over Øresund. Louisianas samling af moderne kunst er fra perioden 1945 og frem til i dag.  

Willumsens Museum  

Willumsens Museum i Frederikssund giver et indblik i J. F. Willumsens verden. Han var en ener og normbryder i dansk kunst og efterlod sig et væld af værker – dels fra egen hånd og dels fra sin store kunstsamling, som kan opleves på museet.  

Jægerspris Slot 

Det gamle jagtslot Jægerspris Slot blev Frederik VII og Grevinde Danners hjem. På museet kan man blandt andet se audienssalen, kongens arbejdsværelse, tårnværelset kongens store våbensamling, og grevindens kabinet med de smukke møbler. Stuerne på Jægerspris Slot er indrettet efter tidens smag og er det eneste sted i Danmark, hvor 1850’ernes boligindretning kan opleves i en helhed. 

Udflugtsmål

Ved landsbyen Søborg syd for Gilleleje ligger ruinerne af Søborg Slot. I middelalderen var slottet en af Danmarks største og bedst befæstede borge. Den senere Dronning Margrethe I blev i sin tid født på slottet. Borgen blev ødelagt under Grevens fejde i 1534-36. 

Smidstrup Farmen, der ligger i nabolaget, er en besøgsgård, hvor det er muligt at komme tæt på forskellige danske dyr. Her er mulighed for at ride på en pony, lege på naturlegepladsen og spise sin medbragte mad. 

Lige syd for Rågeleje ligger en af Sjællands smukkeste grupper af gravhøje, Maglehøjene. Der har tidligere ligget op mod 24 gravhøje i området, men tidens tand og intensiv pløjning har fjernet en del, så der i dag er omkring 10 gravhøje tilbage. Ingen af højene er blevet udgravet, så man ved ikke hvem eller hvad, der gemmer sig i højene.  

Resterne af Asserbo Slot ligger som en idyllisk ruin i Asserbo Plantage. Stedet blev forladt i 1600-tallet, da den voldsomme sandflugt hærgede og drev indbyggerne i landsbyerne flugt. Herefter var Asserbo Slot efterladt til stenbrydere og flyvesandet.  

På Arrenæs, der stikker ud i Arresø, ligger en anden historisk ruin. Det er resterne af Dronningholm Slot, som blev anlagt omkring år 1200. På et tidspunkt blev slottet forladt, og det fik lov til at forfalde. I 1933-39 udgravede Nationalmuseet, det der er tilbage af Dronningholm Slot. 

Fredensborg Slot er dronningens mest benyttede residens. Der er adgang til slotshaven, der er et af Danmarks største historiske haveanlæg. En særlig oplevelse i haven er Nordmandshaven, der består af 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. En del af slotshaven er forbeholdt kongefamilien, men i juli og første uge af august er haven åben for alle.