Storbyferie eller badeferie. Med et sommerhus ved Helsingør er det muligt at holde begge dele på samme tid.
Helsingør ligger i det nordøstlige hjørne af Sjælland med udsigt til Sverige. Byen var tidligere kendt som en industriby med et stort skibsværft. I dag er byen som forvandlet. Værftets tørdok er ombygget til museum, og det gamle værftsområde bygget om til andre aktiviteter og summer af liv. Det samme gør resten af den gamle og hyggelige bymidte, hvor butikkerne, cafeerne og restauranterne ligger tæt.
I forvejen havde Helsingør et trumfkort, når det gælder om at tiltrække gæster fra hele verden. Kronborg er det slot i Danmark, der er bedst kendte ude i den store verden. Slottet spiller en hovedrolle i Shakespeares skuespil Hamlet.
Helsingør ligger godt for attraktionerne i både Nordsjælland og i København, hvortil der er togforbindelse. Sverige er også indenfor rækkevidde med færgerne, der pendulerer mellem Helsingør og Helsingborg på den anden siden af Øresund.
Naturen omkring Helsingør er frodig og grøn, og det er hurtigt og nemt at komme til strandene nær Helsingør og i Nordsjælland.
Mulighederne for at holde en aktiv ferie i og omkring Helsingør er store. Her er det vand, som lystfiskere, kajakroere og windsurfere har brug for. Og her er den natur og de byer, der er værd at cykle og vandre i. Golfspillere har gode muligheder for at slå sig løs. I Nordsjælland ligger banerne tæt.
Helsingør Strand omfatter Grønnehave Strand, der også kaldes Gummistranden og den lidt mindre Kronborg Strand. Et par kilometer nord for Helsingør ligger den børnevenlige Julebæk Strand, hvorfra der er en fin udsigt til Kullen i Sverige og til Kronborg.
Helsingør er mod vest omgivet af et sammenhængende skovområde. I Tegnstrup Hegn finder man Skidendam, der er en 5 hektar stor højmose og en af de få uberørte højmoser i Danmark.
Kohaven er et område på omkring 300 hektar med overdrev, naturskov, moser, og ferske enge mellem Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn.
Horserød Hegn er et større skovområde, der går helt ned til Gurre Sø. Nær Gurre Sø ligger Gurre Slotsruin, hvor Kong Valdemar Atterdag opholdt sig en del. Efter sigende er han manden bag ordene: “Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre”. Kongen døde på slottet 55 år gammel.
Marienlyst Slot lige nord for Helsingør er bygget som kongeligt lystslot. Siden 1930 har slottet været en del af Helsingør Kommunes museer. Slottet er en lille arkitektonisk perle med en pragtfuld udsigt over Øresund.
Hammermøllen i Hellebæk blev opført i 1765 og var en blandt flere vandmøller på Kronborg Geværfabrik. Fra starten af 1700-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet blev her fremstillet hundredtusindvis af geværer, pistoler og sabler til den danske hær. På museet kan man se nogle af de våben, der blev fremstillet til hæren.
Ved landsbyen Søborg ligger ruinerne af Søborg Slot. I middelalderen var slottet en af Danmarks største og bedst befæstede borge. Den senere Dronning Margrethe I blev i sin tid født på slottet. Borgen blev ødelagt under Grevens fejde i 1534-36.
Fredensborg Slot er dronningens mest benyttede residens. Der er adgang til slotshaven, der er et af Danmarks største historiske haveanlæg. En særlig oplevelse i haven er Nordmandshaven, der består af 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. En del af slotshaven er forbeholdt kongefamilien, men i juli og første uge af august er haven åben for alle. Der er tog direkte fra Helsingør til Fredensborg.
Danmarks Tekniske Museum i Helsingør råder over 8000 kvadratmeter, hvor der bliver udstillet alt fra dampmaskiner, over veteranbil til telefoner.
Kronborg slot ved indsejlingen til Øresund er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte. Det er det mest kendte danske slot, da det spiller en vigtig rolle i William Shakespeares Hamlet.
M/S Museet for Søfart er placeret i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok. Gennem søfarten er Danmark blevet bundet sammen med resten af verden. Det er en af de historier, der bliver fortalt på museet.
Tegners Museums faste samling består af 335 af billedhuggeren Rudolph Tegners værker. Kunstneren har selv tegnet museumsbygningen, der er bygget i beton. I statueparken kan man se 14 af Tegners værker.
Fyrhistorisk Museum ligger ved Nakkehoved Fyr øst for Gilleleje. På museet får man dansk fyrvæsens historie, fra 1500-tallet og frem til automatiseringen. Man kan komme op i toppen af tårnet og se den fantastiske udsigt over Kattegat og Øresund.
Frederiksborg Slot i Hillerød er bygget på tre små øer i Slotssøen. Inde på slottet fortælles 500 års Danmarkshistorie gennem malerier, møbler og kunsthåndværk.
Esrum Kloster var munkeordenen cisterciensernes centrum i Danmark i 1100-tallet. I dag kan man på stedet blive klogere på, hvordan livet var i middelalderen, og på munkenes daglig.
Louisiana Museum of Modern Art er et førende internationalt kunstmuseum, der ligger i Humlebæk i en smuk gammel park med panoramaudsigt over Øresund. Louisianas samling af moderne kunst er fra perioden 1945 og frem til i dag.
Asserbo, Atterup, Bakkebølle, Bisserup, Bjerge, Buresø, Dalby Huse, Dronningmølle, Drøsselbjerg, Ejby Strand, Enø, Eskebjerg Vesterlyng, Fakse Ladeplads, Frølunde Fed, Gerlev Strandpark, Gilleleje, Grevinge, Gudmindrup Lyng, Haraldsted Sø, Havnsø, Helsingør, Holløselund, Hornbæk, Hundested, Højby Lyng, Hønsinge Lyng, Høve Strand, Jungshoved, Jyllinge, Kaldred, Karrebæksminde, Kelstrup Strand, Kindvig Enge, Klint, Kongsmark Strand, Kregme, Kulhuse, Liseleje, Lumsås, Melby, Nykøbing Sjælland, Nyrup, Næsby Strand, Sj., Omø, Ordrup, Ore Strand, Sj., Orø, Over Dråby Strand, Reersø, Roneklint, Roskilde, Rødvig, Rørvig, Røsnæs, Rågeleje, Saltbæk, Sejerø, Sjællands Odde, Skaverup, Skibby, Smidstrup Strand, St. Havelse Strand, Stavreby, Stillinge Strand, Strøby Egede, Strøby Ladeplads, Svallerup Strand, Tengslemark Lyng, Tikøb, Tisvildeleje, Tureby, Køge, Tørslev Hage, Udby, Udsholt Strand, Veddinge Bakker, Vejby Strand, Ålsgårde