Vejby Strand er et fint gammelt sommerhusområde mellem Tisvilde og Rågeleje. Sommerhusene i Vejby Strand ligger højt. Med sine op til 49 meter høje og stejle skrænter er området det højeste sted på den nordsjællandske kyst, og der er trapper ned til den smalle strand ved Kattegat.
Vejby Strand ligger centralt i forhold til natur og attraktioner i Nordsjælland. Det er et fredeligt område, mens sommerpulsen er lidt højere i naboferiebyerne Tisvilde og Rågeleje, hvor der er isboder, cafeer og restauranter. Det er muligt at købe dagligvarer i lokalområdet.
Nærmest lidt større by er Helsinge, men der er heller ikke langt til Frederiksværk og Hillerød.
Et sommerhus i Melby et godt valg for windsurfere, kajakroere og lystfiskere. Den nordsjællandske kyst er tæt på, og er Kattegat for livlig, er Arresø, der ligger syd for Tisvilde, som regel lidt mere fredelig. De høje skrænter og de gunstige vindforhold gør Vejby Strand til at attraktivt sted for paragliders. Især området omkring Heatherhill er populært. Der er adskillige vandre- og cykelruter i nærheden sommerhusområdet. Golfspillere kan vælge mellem en række gode golfbaner i Nordsjælland - f.eks. i Asserbo, Helsinge, Gilleleje eller Hornbæk.
Stranden ved Vejby er en kilometerlang med fint sand og klart vand. Stranden er afskærmet af en høj skrænt. Kystsikringshøfderne lidt ude i vandet betyder, at der er en stribe børnevenlige små bugter at bade i. I skolernes sommerferie er Nordsjællands Livredningstjeneste i dagtimerne til stede på en lang række af de nordsjællandske strande.
Heatherhill mellem Vejby Strand og Rågeleje er et åbent naturområde med græs- og lyngbevoksede bakker, der kan minde lidt om naturen i det skotske højland. På stedet vokser en række planter, som tidligere var almindelige ved den nordsjællandske kyst, men som er blevet fortrængt af sommerhusene.
Heatherhill er opkaldt efter den største ejendom i området, som var en sommerresidens for en velhavende engelsk direktør. Han var medvirkende til at sikre området mod udstykning lige efter 2. Verdenskrig. Det betød, at den specielle natur blev bevaret.
Danmarks største sø, Arresø, ligger lidt mod syd, og stort ses lige ved siden af ligger den næststørste, Esrum Sø. Mellem de to søer ligger Gribskov, der er Danmarks fjerdestørste og ældste store skov. Danmarks femtestørste skov, Tisvilde Hegn, ligger tæt på Vejby Strand. Det er et gammelt plantageområde, der blev påbegyndt omkring år 1800 for at få styr på sandflugten. I Tisvilde Hegn kan man finde intet mindre end 59 gravhøje. I skoven kan man også finde resterne af landsbyen Torup, der blev dækket af flyvesand. Dele af landsbyen er siden blevet udgravet, og de udgravede gårdtomter er så velbevarede, at de giver et godt billede af, hvordan husene var indrettet i 1500-tallet.
Melby Overdrev mellem Liseleje og Tisvilde Hegn er den største hede på Sjælland og ét af de mest specielle naturområder i området. Forsvaret brugte på et tidspunkt heden som skydeterræn, og derfor er det ikke som mange andre hedeområder på i Nordsjælland bebygget med sommerhuse.
Resterne af Asserbo Slot ligger som en idyllisk ruin i Asserbo Plantage. Stedet blev forladt i 1600-tallet, da den voldsomme sandflugt hærgede og drev indbyggerne i landsbyerne flugt. Herefter var Asserbo Slot efterladt til stenbrydere og flyvesandet.
På Arrenæs, der stikker ud i Arresø, ligger en anden historisk ruin. Det er resterne af Dronningholm Slot, som blev anlagt omkring år 1200. På et tidspunkt blev slottet forladt, og det fik lov til at forfalde. I 1933-39 udgravede Nationalmuseet, det der er tilbage af Dronningholm Slot.
Fredensborg Slot er dronningens mest benyttede residens. Der er adgang til slotshaven, der er et af Danmarks største historiske haveanlæg. En særlig oplevelse i haven er Nordmandshaven, der består af 70 skulpturer af norske og færøske bønder og fiskere. En del af slotshaven er forbeholdt kongefamilien, men i juli og første uge af august er haven åben for alle.
Frederiksborg Slot i Hillerød er bygget på tre små øer i Slotssøen. Inde på slottet fortælles 500 års Danmarkshistorie gennem malerier, møbler og kunsthåndværk.
Esrum Kloster var munkeordenen cisterciensernes centrum i Danmark i 1100-tallet. I dag kan man på stedet blive klogere på, hvordan livet var i middelalderen, og på munkenes daglig.
På Sandskulpturfestival Hundested kan man se en række imponerende sandskulpturer, der er blevet skabt af en række forskellige sandkunstnere.
Kronborg slot ved indsejlingen til Øresund er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte. Det er det mest kendte danske slot, da det spiller en vigtig rolle i William Shakespeares Hamlet.
M/S Museet for Søfart er placeret i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok. Gennem søfarten er Danmark blevet bundet sammen med resten af verden. Det er en af de historier, der bliver fortalt på museet.
Louisiana Museum of Modern Art er et førende internationalt kunstmuseum, der ligger i Humlebæk i en smuk gammel park med panoramaudsigt over Øresund. Louisianas samling af moderne kunst er fra perioden 1945 og frem til i dag.
Willumsens Museum i Frederikssund giver et indblik i J. F. Willumsens verden. Han var en ener og normbryder i dansk kunst og efterlod sig et væld af værker – dels fra egen hånd og dels fra sin store kunstsamling, som kan opleves på museet.
Det gamle jagtslot Jægerspris Slot blev Frederik VII og Grevinde Danners hjem. På museet kan man blandt andet se audienssalen, kongens arbejdsværelse, tårnværelset kongens store våbensamling, og grevindens kabinet med de smukke møbler. Stuerne på Jægerspris Slot er indrettet efter tidens smag og er det eneste sted i Danmark, hvor 1850’ernes boligindretning kan opleves i en helhed.
Asserbo, Atterup, Bakkebølle, Bisserup, Bjerge, Buresø, Dalby Huse, Dronningmølle, Drøsselbjerg, Ejby Strand, Enø, Eskebjerg Vesterlyng, Fakse Ladeplads, Frølunde Fed, Gerlev Strandpark, Gilleleje, Grevinge, Gudmindrup Lyng, Haraldsted Sø, Havnsø, Helsingør, Holløselund, Hornbæk, Hundested, Højby Lyng, Hønsinge Lyng, Høve Strand, Jungshoved, Jyllinge, Kaldred, Karrebæksminde, Kelstrup Strand, Kindvig Enge, Klint, Kongsmark Strand, Kregme, Kulhuse, Liseleje, Lumsås, Melby, Nykøbing Sjælland, Nyrup, Næsby Strand, Sj., Omø, Ordrup, Ore Strand, Sj., Orø, Over Dråby Strand, Reersø, Roneklint, Roskilde, Rødvig, Rørvig, Røsnæs, Rågeleje, Saltbæk, Sejerø, Sjællands Odde, Skaverup, Skibby, Smidstrup Strand, St. Havelse Strand, Stavreby, Stillinge Strand, Strøby Egede, Strøby Ladeplads, Svallerup Strand, Tengslemark Lyng, Tikøb, Tisvildeleje, Tureby, Køge, Tørslev Hage, Udby, Udsholt Strand, Veddinge Bakker, Vejby Strand, Ålsgårde