Området ved St. Havelse Strand er kendetegnet af enge, vådområder, fjord, tanger, strand, bugter, søer og åer. Sommerhusområdet ligger kun få meter fra Roskilde Fjord og kun ca. 3 km fra Arresø, Danmarks største sø. Her er alt, hvad hjertet kan begære. Kattegats rene strande, naturoplevelser ved Roskilde Fjord, fritidsaktiviteter i den friske luft samt besøg på spændende museer, f.eks. i byen Frederiksværk (7 km), hvor I også finder gode indkøbsmuligheder. Det er også muligt at købe dagligvarer i området omkring St. Havelse Strand.
Sommerhusområdet ligger kun få meter fra fjorden, men hvis I gerne vil bade i havet, kan Liseleje Strand anbefales. Den skønne, børnevenlige strand ved Liseleje, som ligger ca. 12 km fra St. Havelse Strand, er en Danmarks bedste Kattegatstrande. Stranden har fint sand, klitter og livreddere i sommersæsonen. Der er rigtig gode betingelser for windsurfere her. Hvis I vil bade i Roskilde Fjord, så kan I vælge Marbæk Strandpark (16 km), der har sandbund og lavt vand, og hvor I også kan spille beachvolley.
Langs med søen Arresø er der gode muligheder for vandre- og cykelture. En cykeltur søen rundt er 50 km lang. Desuden er det muligt at tage en hyggelig sejltur på søen med MS Frederikke (3 km). Fra den afmærkede vandresti Bakkestien, der byder på bakker, skrænter, skov og strand, har I flot udsigt over Frederiksværk og Roskilde Fjord (7 km).
Tibirke Bakker er et herligt, fredet naturområde med lyngklædte bakker. Fra et udsigtspunkt i området er der en herlig udsigt over Arresø, Gribskov og en bid af Roskilde fjord (20 km). Gribskov er med sine ca. 5600 ha en af Danmarks største skove. Her findes et utal af afmærkede vandre- og cykelruter samt flere smukke og historiske steder (34 km). Ved Gribskov ligger også Esrum Sø, smukt omgivet af et uberørt landskab med skove og enge. Her kan I bade, sejle og studere fugle i fuglereservatet.
Lej en cykel i Frederiksværk (7 km) og tag på en cykeltur på vandre- og cykelstien Fjordstien langs med Roskilde Fjord. Fjordstien går fra Hundested over Frederiksværk, Frederikssund og Jyllinge til Roskilde, hvorfra I kan komme videre til Holbæk og Rørvig. For lystfiskere er der gode fiskepladser langs hele Nordsjællands kyst, og kun ca. 5 km fra sommerhusområdet er Put & Take fiskesøen 'Hagelsegård Ørredfiskeri' til rådighed. Roskilde Fjord egner sig også godt til fiskeri, og f.eks. kan stedet nord for Kronprins Frederiks Bro anbefales (14 km). Golfspillere kan besøge Asserbo Golfklub og en af de ældste og bedste golfbaner i Danmark, som ligger i et herligt naturområde ved Arrenakke Bakke (9 km). Tag evt. på kanotur på kanalen, der forbinder Roskilde Fjord med Arresø. Kanoer kan I leje hos Frederiksværk Camping eller på vandrehjemmet.
I nærheden af sommerhusområdet findes der et utal af gallerier, atelier og kunsthåndværksteder, hvor I kan beundre malerier, glaskunst og kunstneriske metalarbejder. Kun ca. 6 km fra St. Havelse Strand ligger det pragtfulde, kulturhistoriske Arresødal Slot i den dejlige skov af samme navn. Slottet kan I dog kun betragte udefra.
Besøg Frederiksværk med de mange forretninger, restauranter og museer (7 km). Bymuseet, som kan berette om lokalhistorien, kan anbefales. Dronningholm Slotsruin er også et besøg værd. Her kan I beundre det engang så kraftige borganlæg med voldgrav og vindebro. Besøg også Asserbo Slotsruin (13 km). Slottet blev bygget af munke i det 12. århundrede.
I Nordsjælland findes flere interessante slotte. Bl.a. Frederiksborg Slot, der har et næsten eventyragtigt udseende (19 km), Fredensborg Slot, som er Dronning Margrethes sommerresidens (26 km) og Kronborg Slot i Helsingør (41 km).
Louisiana i Humlebæk er et museum for moderne kunst. De enestående museumsbygninger og den smukke gamle park danner en spændende ramme om kunsten (36 km). Karen Blixen Museet på Rungstedlund er indrettet med galleri, udstillinger, Karen Blixens egne stuer, lysbilledafdeling, bibliotek og café (ca. 37 km). Oplev den enestående atmosfære i den gamle fiskerby Gilleleje med den gamle bydel, de små fiskerhuse og den hyggelige, stemningsfyldte havn (41 km). Besøg også København med attraktioner som Tivoli, Planetarium, Eksperimentarium, Glyptoteket, Rosenborg Slot, København Zoo osv. (53 km).
Asserbo, Atterup, Bakkebølle, Bisserup, Bjerge, Buresø, Dalby Huse, Dronningmølle, Drøsselbjerg, Ejby Strand, Enø, Eskebjerg Vesterlyng, Fakse Ladeplads, Frølunde Fed, Gerlev Strandpark, Gilleleje, Grevinge, Gudmindrup Lyng, Haraldsted Sø, Havnsø, Helsingør, Holløselund, Hornbæk, Hundested, Højby Lyng, Hønsinge Lyng, Høve Strand, Jungshoved, Jyllinge, Kaldred, Karrebæksminde, Kelstrup Strand, Kindvig Enge, Klint, Kongsmark Strand, Kregme, Kulhuse, Liseleje, Lumsås, Melby, Nykøbing Sjælland, Nyrup, Næsby Strand, Sj., Omø, Ordrup, Ore Strand, Sj., Orø, Over Dråby Strand, Reersø, Roneklint, Roskilde, Rødvig, Rørvig, Røsnæs, Rågeleje, Saltbæk, Sejerø, Sjællands Odde, Skaverup, Skibby, Smidstrup Strand, St. Havelse Strand, Stavreby, Stillinge Strand, Strøby Egede, Strøby Ladeplads, Svallerup Strand, Tengslemark Lyng, Tikøb, Tisvildeleje, Tureby, Køge, Tørslev Hage, Udby, Udsholt Strand, Veddinge Bakker, Vejby Strand, Ålsgårde