Sommerhus i Klitmøller i Thy, hvor havet er som skabt til surfing
Angiveligt skulle det være en tysk windsurfer, der i begyndelsen af 80’erne opdagede, at vandet ud for Klitmøller er fantastisk til surfing. Han skulle have været med færgen til Norge fra Hanstholm, men på grund af dårligt vejr sejlede færgen ikke. Derfor benyttede han muligheden for at prøve at, om det skulle være godt at surfe ud for Klitmøller. Det var det, og resten er historie, fristes man til at skrive.
I begyndelsen var det windsurferne, der dominerede vandet ud for Klitmøller. Efterhånden kom surfere, kitesurfere og padlesurfere til, så der i dag er en stor variation på vandet. For Klitmøller har det betydet, af fiskerlejet på mange måder har vinden i ryggen. Det er blevet populært at bo i Klitmøller, og populært at eje eller leje sommerhuse i byen.
Cold Hawaii kaldes de 31 registrerede surf spots, der ligger på Vestkysten i Thy – fra Agger i syd til lidt nord for Hanstholm.
Men Klitmøller er ikke forbeholdt surferne. Den storslåede natur indbyder til vandreture, cykelture, mountainbike eller rideture på hest. Der er også god mulighed for at få en fisk på krogen, enten fra strandkanten eller ved en af Thys fiskesøer eller put and take-søer.
Stranden ved Klitmøller er omkring 50 meter bred og adskillige kilometer land. Bag stranden rejser de høje klitter sig, hvor det er muligt at finde læ de dage hvor vinden blæser. Vandet et klart, og der er sandbund, men det bliver hurtigt dybt, og der kan være stærk strøm. Bilkørsel er ikke tilladt på stranden.
Klitmøller ligger i den nordlige del af Nationalpark Thy, der er Danmarks første nationalpark, der blev indviet i 2008. Området strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd. Området er på knap 25.000 hektar og strækker sig i et op til 12 kilometer bredt bælte.
Naturen i Nationalpark Thy er meget varieret med klitter, klitheder, søer, klitplantager og meget mere. Samtidig er dyrelivet rigt og varieret, og der er gode muligheder se vilde dyr både til lands, til vands og i luften.
En tur rundt i Nationalpark Thy skal man ikke snyde sig selv for. En af perlerne i nationalparken er Lodbjerg Fyr, som ligger for sig selv i et stort hede- og plantageområde.
Turen i tårnet kan efterfølges af en spadseretur på de omkringliggende klitheder. Nord for fyret ligger to smukke grupper med i alt ni gravhøje. Sydligt i nationalparken ligger Agger Tange, som er lidt af et eldorado for fugle, der her har adgang til det fredelige spisekammer i Limfjorden. Herfra er det også muligt tage med færgen ned til fiskerbyen Thyborøn.
Trækker bylivet er det oplagt at besøge enten Hanstholm eller Thys ”hovedstad” Thisted, som har et godt handelsliv og glimrende kulturtilbud.
Ved Doverodde ligger en lille afdeling af Statens Museum for Kunst. Statens Museum for Kunst i Thy er opfyldelsen af en drøm om at skabe en filial langt væk fra museet i København, der skulle bringe kunst og kunstneriske oplevelser ud til dem, der ikke har let adgang til museet i København.
I Nordsø Akvariet kommer man helt tæt på livet under havets overflade i Nordsøen. Fiskene er bragt i land af lokale fiskere. I bassinerne er der over 70 forskellige slags fisk - eksempelvis hajer, torsk, rødspætter og ål. Der er også et rørebassin, hvor det er muligt at klappe små hajer og andre fisk.
Bunkeren ved Bulbjerg var en observationsbunker under 2. Verdenskrig. Den er i dag indrettet som et lille, gratis museum. Der er flere minder fra krigen i området. Eksempelvis er den spor efter mandskabsbunkere, fundamenter til maskingeværstillinger samt betonveje. Derudover er der en fremragende udsigt over havet fra den 47 meter høje kalkstensknude, der samtidig er Danmarks eneste fuglefjeld.
Bunkermuseum Hanstholm er Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Det blev bygget i 1941 og skulle sammen med et tvillingebatteri ved Kristiansand i Norge spærre indsejling til Skagerrak. Anlægget er på 2.500 kvadratmeter og flere af rummene er ført tilbage til deres oprindelige udseende.
Det bedst bevarede landbryggeri i Nordeuropa ligger i Fjerritslev. Det var her, at P. Kjeldgaard i slutningen af 1800-tallet byggede sit bryggeri, der var den eneste bygning i to etager på vejen mellem Aalborg og Thisted. Fjerritslev har siden 2019 kaldt sig Bryggerbyen.
Skandinaviens største blomsterpark, Jespershus, er fyldt med stauder, roser, sommerblomster, sukkulenter og kæmpestore blomsterfigurer. Men her er mere end blomster. Midt i parken ligger Piratlandet med masser af forlystelser. 6000 m2 er overdækket med zoo med Tarzansti, 4D-biograf og Jungledyret Hugoland.
Hjerl Hede er et frilandsmuseum ved Vinderup mellem Skive, Struer og Holstebro i Vestjylland. Museet har bevarede, rekonstruerede bygninger, historiske haver, og gamle husdyrracer. Hjerl Hede er en tidslomme, der viser, hvordan livet på landet var, dengang tipoldefar var dreng.
Agger, Blokhus, Bulbjerg, Grønhøj, Grønne Strand, Gøttrup, Hanstholm, Hirtshals, Hjørring, Kjul, Klitmøller, Kollerup, Kærgården, Vestervig, Kærsgård Strand, Lild Strand, Lyngby, Thy, Løkken, Lønstrup, Nr. Lyngby, Nr. Rubjerg, Nørlev, Rødhus, Saltum, Skagen, Skagen midtby, Skallerup, Slettestrand, Stenbjerg, Svinkløv, Thise, Thorup Strand, Tornby, Tranum, Tversted, Vangså, Vigsø, Vorupør, Vrensted