Sommerhuse i Slettestrand

Sommerhusudlejning i Slettestrand - dejlig ferie i sommerhus

Lige bag Vesterhavet og de høje klitter ligger sommerhusene i Slettestrand. Få steder i Danmark er naturen så storslået og særpræget som i området ved Slettestrand og Svinkløv.

Helt naturlig action

Nord for Fjerritslev og lige ved siden af Svinkløv ligger Slettestrand. Der er ikke mange steder i Danmark, der har så meget at byde på når det gælder natur. Og naturen er til for at blive brugt. Enten med vandreskoene på, på ryggen af en mountainbike eller en islandsk hest. Eller måske med en fiskestang i hånden. Man kan også vælge stranden: Surfe, solbade, slappe af eller tage en svømmetur i Vesterhavet.

Stranden og naturen

Slettestrand har en bred sandstrand med enkelte sten. Den afskærmes af lave klitter og er bilfri.
Naturen omkring Slettestrand er præget af kontraster. Her er sandstrand med klitter, kuperet skovterræn, hedelandskaber, enge og frodig landbrugsjord. Den nærliggende Svinkløv Klit¬plantage har, tætte skovområder, kilder og åbne lysninger, og i hele området er der et væld af cykelruter samt vandre- og ridestier.

Udflugter

Bulbjerg med det lille museum fortjener et besøg. Det samme gør naturområdet Vejlerne, der ligger ved Limfjorden mellem Thisted og Fjerritslev. Frøstruplejren – eller Thylejren - er også værd at besøge, hvis man vil have en alternativ oplevelse.

Thorup Strand er den største kystlandingsplads i Nordeuropa. Hver dag sætter fiskerne de karakteristiske blå fiskekuttere i vandet og efter nogle timer til havs kommer kutterne tilbage og bliver trukket op på stranden.

Skovlegepladsen ved Vester Thorup Plantage er perfekt, når børnene skal luftes. Svinkløv Plantage, der har et af Danmarks vildeste mountainbikespor, ligger tæt på. Det samme gør Svinkløv Badehotel, der er genopbygget og tilbage i fuld drift efter den voldsomme brand i 2019.

Et overblik over verdens mest avancerede vindmøller kan man hente i Besøgscenter Østerild, der er et testcenter for havvindmøller, og som ligger lige midt i Østerild Klitplantage.

Trækker bylivet er både Thisted og Fjerritslev hyggelige at besøge ligesom Aalborg absolut også er spændende. Den nordjyske hovedstad har et godt handelsliv, ligesom kulturinstitutioner som Kunsten, Nordkraft og Musikkens Hus er værd at kigge forbi.

Attraktioner

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er både et sommerland og et vandland. Fårup er en af landets mest besøgte turistattraktioner og det er ikke uden grund. Forlystelserne er i top, og sommerlandet har netop indviet Danmarks største rutsjebane. Trækker vandet er det muligt at dyppe sig i Danmarks største vandland.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+

Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum

Det bedst bevarede landbryggeri i Nordeuropa ligger i Fjerritslev. Det var her, at P. Kjeldgaard i slutningen af 1800-tallet byggede sit bryggeri, der var den eneste bygning i to etager på vejen mellem Aalborg og Thisted. Fjerritslev har siden 2019 kaldt sig Bryggerbyen.

Aggersborg

Aggersborg er den største af de skandinaviske ringborge, der kendes under navnet Trelleborgene. Resterne af ringborgen, der er den største af de fem danske ringborge fra vikingetiden, er opført omkring år 970. Den indre diameter på borgen er på imponerende 240 meter, mens volden var fire meter høj. Borgen var kun i brug et sted mellem fem og 20 år.

Bunkermuseet ved Bulbjerg

Bunkeren ved Bulbjerg var en observationsbunker under 2. Verdenskrig. Den er i dag indrettet som et lille, gratis museum. Der er flere minder fra krigen i området. Eksempelvis er den spor efter mandskabsbunkere, fundamenter til maskingeværstillinger samt betonveje. Derudover er der en fremragende udsigt over havet fra den 47 meter høje kalkstensknude, der samtidig er Danmarks eneste fuglefjeld.

Bunkermuseum Hanstholm

Bunkermuseum Hanstholm er Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Det blev bygget i 1941 og skulle sammen med et tvillingebatteri ved Kristiansand i Norge spærre indsejling til Skagerrak. Anlægget er på 2.500 kvadratmeter og flere af rummene er ført tilbage til deres oprindelige udseende.

Aalborg Zoo

Aalborg Zoo, som har omkring 2300 dyr fordelt på 125 forskellige arter. Haven holder åbent året rundt undtagen. Hunde er velkomne, når de holdes i snor.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+

Røgegård Naturreservat

Røgegård Naturreservat byder på skov, hede og søer, hvor man kan komme tæt på de hjorte, mufloner og vildsvin, der holder til i det store område. Der er mulighed for at købe en guidet tur i området, der også byder på et jagtmuseum, som har en af landets største private samlinger af jagtvåben