Sommerhusområdet Kærgården, Vestervig er et stille og roligt feriehusområde ved Krik Vig, som ligger i Nissum Bredning i den vestlige ende af Limfjorden. Her er godt og stille badevand, og ikke ret langt til Vesterhavet ved Agger og den imponerende Nationalpark Thy.
Der er kun få kilometer til Vesterhavet, men sommerhusområdet Kærgården ved Vestervig ligger ved den fredsommelige og noget mere milde Limfjord. Sommerhusene ligger højt bag strandens stejle skrænter. Der er fællesfaciliteter mellem sommerhusene som minigolf og boldbane, der står til fri afbenyttelse.
Selve byen Vestervig ligger lige bag sommerhusene. Her findes butikker, et par spisesteder og flere smukke, gamle bygninger. Mest imponerende er kirken, der ligger lidt udenfor byen. Vestervig Kirke er Nordens, og dermed Danmark største landsbykirke. Størrelsen skyldes, at den oprindeligt har den været en del af Vestervig Kloster.
Omkring Kærgården og Vestervig er det de store vidder, der trækker. Her er sandstrand, søer, laguner og et varieret fugleliv, der nyder godt af livet i Limfjorden. Samtidig betyder nærheden til Nationalpark Thy, at der er meget at opleve for lystfiskere, naturelskere, fuglefolket og andre aktive mennesker.
Det er muligt at bade i Limfjorden ved Krik Vig. Ellers er der blot 8 km til Vesterhavet og Agger Strand. Naturen omkring Kærgården og Vestervig, er præget af granplantager, enge, marker med afgrøder og græssende dyr samt fjord og søer. Et par km mod nord ligger den 750 hektar store ferskvandssø Flade Sø. Den fredede Aggertange er et paradis for fugle. Det lave, rolige vand på tangens østside giver gode muligheder for at yngle og søge føde.
Vestervig Kirke er bestemt et besøg værd. Udover at være stor, har kirken et af landets fineste orgler. Vestervig Klostermølle stoppede som mølle i 1960 og fredet i 1964. Den blev siden købt af Vestervig Håndværker- og Borgerforening, der ønskede at bevare den som kulturminde. Den blev færdigrestaureret i 1992 og møllen kører på udvalgte dage. Ligesom kirken var møllen en del af det nedrevne kloster.
En tur rundt i Nationalpark Thy skal man heller ikke snyde sig selv for. En af perlerne i nationalparken er Lodbjerg Fyr, som ligger for sig selv i et stort hede- og plantageområde.
Turen i tårnet kan efterfølges af en spadseretur på de omkringliggende klitheder. Nord for fyret ligger to smukke grupper med i alt ni gravhøje.
Bade- og surfbyerne Vorupør og Klitmøller er spændende at kigge forbi, og trækker bylivet for alvor er det oplagt at besøge enten Hanstholm eller Thys ”hovedstad” Thisted, som har et godt handelsliv og glimrende kulturtilbud.
Ved Doverodde ligger en lille afdeling af Statens Museum for Kunst. Statens Museum for Kunst i Thy er opfyldelsen af en drøm om at skabe en filial langt væk fra museet i København, der skulle bringe kunst og kunstneriske oplevelser ud til dem, der ikke har let adgang til museet i København.
I Nordsø Akvariet kommer man helt tæt på livet under havets overflade i Nordsøen. Fiskene er bragt i land af lokale fiskere. I bassinerne er der over 70 forskellige slags fisk - eksempelvis hajer, torsk, rødspætter og ål. Der er også et rørebassin, hvor det er muligt at klappe små hajer og andre fisk.
Bunkeren ved Bulbjerg var en observationsbunker under 2. Verdenskrig. Den er i dag indrettet som et lille, gratis museum. Der er flere minder fra krigen i området. Eksempelvis er den spor efter mandskabsbunkere, fundamenter til maskingeværstillinger samt betonveje. Derudover er der en fremragende udsigt over havet fra den 47 meter høje kalkstensknude, der samtidig er Danmarks eneste fuglefjeld.
Bunkermuseet, 10. batteri er Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Det blev bygget i 1941 og skulle sammen med et tvillingebatteri ved Kristiansand i Norge spærre indsejling til Skagerrak. Anlægget er på 2.500 kvadratmeter og flere af rummene er ført tilbage til deres oprindelige udseende.
Det bedst bevarede landbryggeri i Nordeuropa ligger i Fjerritslev. Det var her, at P. Kjeldgaard i slutningen af 1800-tallet byggede sit bryggeri, der var den eneste bygning i to etager på vejen mellem Aalborg og Thisted. Fjerritslev har siden 2019 kaldt sig Bryggerbyen.
Skandinaviens største blomsterpark, Jespershus Blomsterpark, er fyldt med stauder, roser, sommerblomster, sukkulenter og kæmpestore blomsterfigurer. Men her er mere end blomster. Midt i parken ligger Piratlandet med masser af forlystelser. 6000 m2 er overdækket med zoo med Tarzansti, 4D-biograf og Jungledyret Hugoland.
Hjerl Hede er et frilandsmuseum ved Vinderup mellem Skive, Struer og Holstebro i Vestjylland. Museet har bevarede, rekonstruerede bygninger, historiske haver, og gamle husdyrracer. Hjerl Hede er en tidslomme, der viser, hvordan livet på landet var, dengang tipoldefar var dreng.
Agger, Blokhus, Bulbjerg, Grønhøj, Grønne Strand, Gøttrup, Hanstholm, Hirtshals, Hjørring, Kjul, Klitmøller, Kollerup, Kærgården, Vestervig, Kærsgård Strand, Lild Strand, Lyngby, Thy, Løkken, Lønstrup, Nr. Lyngby, Nr. Rubjerg, Nørlev, Rødhus, Saltum, Skagen, Skagen midtby, Skallerup, Slettestrand, Stenbjerg, Svinkløv, Thise, Thorup Strand, Tornby, Tranum, Tversted, Vangså, Vigsø, Vorupør, Vrensted