Grønne Strand ved den nordjyske vestkyst i nærheden af Fjerritslev er omgivet skøn natur. Ferie i et sommerhus i Grønne Strand indbyder til gåture i bakkerne bag stranden, klitterne og langs Vesterhavet. Det er ferie i uforstyrrede omgivelser og uberørt natur.
Den nærmeste større by er Fjerritslev, der har gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder (9 km).
Grønne Strand er et ideelt feriested for de, der gerne vil bade, slappe af og nyde de naturskønne omgivelser, men har du lyst til mere, kan en kort køretur bringe dig til feriebyer, golfbaner, forlystelsesparker og seværdigheder for hele familien.
Stranden ved Grønne Strand er en bred, hvid sandstrand med enkelte sten. Bilen må ikke medbringes på stranden. På grusvejen ned mod stranden kan I opleve traktorer med bådtrailere. Det er fritidsfiskere, der røgter deres garn fra den åbne strand.
Grønne Strand ligger ved et storslået fredet område med indlandsklitter, lyng og fyrretræer, direkte ud til Vesterhavet. For vandreentusiaster har området meget at byde på. Der er gode, afmærkede vandrestier i området mellem Grønne Strand og Svinkløv/Slette Strand mod øst
Det er muligt at fiske fra direkte stranden eller i en af områdets Put & Take fiskesøer. Ønsker I at fiske på dybere vand, kan tage på havfiskeri med fiskekutter fra Hanstholm (55 km) til Det Gule Rev, som ligger 2 timers sejlads fra land. Golfspillere kan afprøve banerne hos Jammerbugtens Golfklub ved Fjerritslev, hvor den 18-hullers bane er naturligt anlagt (9 km), Blokhus Klit Golfklub med både en 18-hullers og en 9-hullers bane (28 km) eller Nordvestjysk Golfklub ved Klitmøller, som byder på en af landets mest udfordrende og smukkest beliggende baner (64 km).
Grønne Strand har Danmarks eneste bevarede vindmølle, som er dækket med lyng på alle sider, og ligger tæt ved det smukke, restaurerede Svinkløv Badehotel.
Området omkring Grønne Strand er rigt på kunsthåndværkere, som har værksteder og udstillinger med keramik, stentøj, raku og glaskunst.
Bulbjerg med det lille museum fortjener et besøg. Det samme gør naturområdet Vejlerne, der ligger ved Limfjorden mellem Thisted og Fjerritslev. Frøstruplejren – eller Thylejren - er også værd at besøge, hvis man vil have en alternativ oplevelse.
Thorup Strand er den største kystlandingsplads i Nordeuropa. Hver dag sætter fiskerne de karakteristiske blå fiskekuttere i vandet og efter nogle timer til havs kommer kutterne tilbage og bliver trukket op på stranden.
Skovlegepladsen ved Vester Thorup Plantage er perfekt, når børnene skal luftes. Svinkløv Plantage, der har et af Danmarks vildeste mountainbikespor, ligger tæt på
Et overblik over verdens mest avancerede vindmøller kan man hente i Besøgscenter Østerild, der er et testcenter for havvindmøller, og som ligger lige midt i Østerild Klitplantage.
Trækker bylivet er både Thisted og Fjerritslev hyggelige at besøge ligesom Aalborg absolut også er spændende. Den nordjyske hovedstad har et godt handelsliv, ligesom kulturinstitutioner som Kunsten, Nordkraft og Musikkens Hus er værd at kigge forbi.
Fårup Sommerland er både et sommerland og et vandland. Fårup er en af landets mest besøgte turistattraktioner og det er ikke uden grund. Forlystelserne er i top, og sommerlandet har netop indviet Danmarks største rutsjebane. Trækker vandet er det muligt at dyppe sig i Danmarks største vandland.
Det bedst bevarede landbryggeri i Nordeuropa ligger i Fjerritslev i forbindelse med Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum. Det var her, at P. Kjeldgaard i slutningen af 1800-tallet byggede sit bryggeri, der var den eneste bygning i to etager på vejen mellem Aalborg og Thisted. Fjerritslev har siden 2019 kaldt sig Bryggerbyen.
Aggersborg er den største af de skandinaviske ringborge, der kendes under navnet Trelleborgene. Resterne af ringborgen, der er den største af de fem danske ringborge fra vikingetiden, er opført omkring år 970. Den indre diameter på borgen er på imponerende 240 meter, mens volden var fire meter høj. Borgen var kun i brug et sted mellem fem og 20 år.
Bunkeren ved Bulbjerg var en observationsbunker under 2. Verdenskrig. Den er i dag indrettet som et lille, gratis museum. Der er flere minder fra krigen i området. Eksempelvis er den spor efter mandskabsbunkere, fundamenter til maskingeværstillinger samt betonveje. Derudover er der en fremragende udsigt over havet fra den 47 meter høje kalkstensknude, der samtidig er Danmarks eneste fuglefjeld.
Bunkermuseum Hanstholm er Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Det blev bygget i 1941 og skulle sammen med et tvillingebatteri ved Kristiansand i Norge spærre indsejling til Skagerrak. Anlægget er på 2.500 kvadratmeter og flere af rummene er ført tilbage til deres oprindelige udseende.
Aalborg Zoo har omkring 2300 dyr fordelt på 125 forskellige arter. Haven holder åbent året rundt. Hunde er velkomne, når de holdes i snor.
Røgegård Naturreservat byder på skov, hede og søer, hvor man kan komme tæt på de hjorte, mufloner og vildsvin, der holder til i det store område. Der erRøgegård Naturreservat mulighed for at købe en guidet tur i området, der også byder på et jagtmuseum, som har en af landets største private samlinger af jagtvåben.
Agger, Blokhus, Bulbjerg, Grønhøj, Grønne Strand, Gøttrup, Hanstholm, Hirtshals, Hjørring, Kjul, Klitmøller, Kollerup, Kærgården, Vestervig, Kærsgård Strand, Lild Strand, Lyngby, Thy, Løkken, Lønstrup, Nr. Lyngby, Nr. Rubjerg, Nørlev, Rødhus, Saltum, Skagen, Skagen midtby, Skallerup, Slettestrand, Stenbjerg, Svinkløv, Thise, Thorup Strand, Tornby, Tranum, Tversted, Vangså, Vigsø, Vorupør, Vrensted