Oplev de mange Skagen seværdigheder, når I holder ferie i Nordjylland. I Skagen er der både smuk natur, god mad, kunst og aktiviteter for børn. Lej sommerhus i Skagen, og bo i naturen og tæt på alle Skagen seværdigheder.
Skagen har i mange år været et af danskernes fortrukne feriesteder, og hver sommer vokser byen med flere tusinde midlertidige indbyggere. Stedet summer af liv og aktivitet, men også om vinteren kan Skagen danne en særdeles charmerende ramme om et ophold i sommerhus eller ferielejlighed.
Den smukke, idylliske by Skagen og naturen i området med hav til begge sider og det helt specielle lys har i over hundrede år tiltrukket alle typer af kunstnere. I kan opleve de verdensberømte skagensmaleres imponerende malerier på Skagen Kunstmuseum. Besøg Anna og Michael Anchers hjem, Anchers Hus, en fascinerende, nostalgisk tidslomme med kunstnernes efterladte ting. I kan også få et indblik i forfatteren og maleren Holger Drachmanns liv, når I går på opdagelse i Drachmanns Hus. Holger Drachmann ligger begravet i klitterne ved Grenen.
På Grene ligger også Danmarks nordligste kunstmuseum Grenen Kunstmuseum, hvor I kan opleve skiftende udstillinger og se værker af museets grundlægger marinemaleren Axel Lind.
En af de mange seværdigheder i Skagen som I ikke må gå glip af, er en tur med traktorbussen Sandormen ud til Grenen, som er Danmarks nordligste punkt.
Gå en tur på Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit, der bevæger sig ca. 15 meter mod nordøst hvert år. Tag en tur til den tilsandede kirke, en klassiske Skagen seværdighed, og se hvordan naturens kræfter kan begrave hele bygninger i sand.
På Skagen Odde Naturcenter kan I lære mere om naturen i Skagen. I kan nyde den flotte bygning tegnet af arkitekt Jørn Utzon og se udstillinger med forskellige kunstnere.
På Naturhistorisk Museum Skagen kan I rigtig fordybe jer i viden om Skagens natur. Om sommeren er der naturvandringer og andre aktiviteter på Naturhistorisk Museum.
En af de mange seværdigheder i Skagen er ørnereservatet Eagleworld. Om sommeren kan I se de majestætiske rovfugle i et imponerende show og få mere at vide om fuglene og ørnereservatet.
En årligt tilbagevendende oplevelse i Skagen er Skagen Festival, hvor der bliver skruet ekstra op for den gode stemning. Den internationale folkemusikfestival fylder Skagens gader og lokaler med god musik og trækker glade musikelskere til byen.
I januar kan I deltage i en kold og forfriskende festival i Skagen, når den lokale vinterbaderklub arrangerer Skagen Vinterbaderfestival. I fire dage kan I deltage i det spændende program, som ikke kun indeholder iskolde dukkerter i havet, men også ture rundt til Skagen seværdigheder og god mad sammen med de andre vinterbadere.
For alle de madglade og kulinariske nysgerrige gæster i Skagen er der årligt Skagen Food & Design Market i Den Gamle Auktionshal på Skagen Havn. Boderne bugner af lækre produkter, hvor I kan spise jer mætte i velsmagende smagsprøver.
Der er noget for enhver smag og pengepung, når I skal ud at spise i Skagen, for her finder I alt fra dansk kromad til sushi. Restaurant De 2 Have, Hjorts Hotel, Brøndums Hotel og Ruths Hotel hører til nogen af de bedste restauranter i Nordjylland, så hvis I er til sublim gourmetmad, er der gode muligheder for at blive mæt i Skagen. Om sommeren summer det af liv og god stemning på havnen i Skagen, hvor mange gør brug af det store udvalg af restauranter, der servere fisk og skaldyr fx Skagen Fiskerestaurant og Restaurant Pakhuset. Familier hygger sig gerne på familievenlige restauranter som McKnudsens, der bl.a. servere pizza, burger og steaks eller restaurant Skagen Strand, hvor der er legerum til børnene.
På byens bolsjekogeri Bolcheriet står børn i første række for at se, hvordan bolsjer bliver lavet i hånden. I har også mulighed for at lave jeres egen slikkepind. Et slaraffenland for børn og voksne med en sød tand.
På Skagen Bamsemuseum venter alle bamserne på at få besøg af en masse børn og deres forældre. Her bor en stor samling af dejlige, bløde bamser i alle former, størrelser og farver – nogle af dem er over hundrede år gamle.
Der arrangeres desuden sjove og spændende aktiviteter for børn på både Skagen naturhistorisk Museum, Skagen Odde Naturcenter, Skagen kunstmuseum og Kystmuseet Skagen.
Det sorte vippefyr er en unik Skagen seværdighed, der blev opført i 1627 for at undgå de mange skibsforlis ved Grenen. Vippefyret var det første af sin slags i Danmark. I 1447 blev det afløst af Det Hvide Fyr, der i 1858 igen blev afløst af Skagen Grå Fyr, der er 46 meter højt og dermed Danmarks næsthøjeste fyr. I dag er fyrtårnet indrettet til et oplevelsescenter, hvor I kan lære alt om trækfuglene ved Skagen. Der er også café og butik i Skagen Grå Fyr.
Kig også forbi Skagen Bunkermuseum, hvor I kan gå på opdagelse i en bunker fra 2. Verdenskrig, der fungerer som sanitetsbunker for de sårede soldater. I bunkeren kan I bl.a. se et operationsrum og et mandskabsrum.
Skagen kystmuseum fortæller historien områdets fattige fiskere, fiskeri og redningsvæsnet gennem udstillinger. I kan opleve museumskutteren fra 1924, som sejler med museets gæster om sommeren.
Agger, Blokhus, Bulbjerg, Grønhøj, Grønne Strand, Gøttrup, Hanstholm, Hirtshals, Hjørring, Kjul, Klitmøller, Kollerup, Kærgården, Vestervig, Kærsgård Strand, Lild Strand, Lyngby, Thy, Løkken, Lønstrup, Nr. Lyngby, Nr. Rubjerg, Nørlev, Rødhus, Saltum, Skagen, Skagen midtby, Skallerup, Slettestrand, Stenbjerg, Svinkløv, Thise, Thorup Strand, Tornby, Tranum, Tversted, Vangså, Vigsø, Vorupør, Vrensted