Det gamle fiskerleje Vemmingbund i bunden af Sønderborg Bugt er i dag et af de mest populære ferieområder i Sønderjylland. Sommerhusområdet ligger i fredelige og naturskønne omgivelser ved en af de bedste strande i området. Der er ikke langt til hverken Broager (3 km), eller Sønderborg (8 km), hvor der er indkøbsmuligheder.
Fra Vemmingbund er der ikke langt til ferieøen Als og til de interessante steder i Det historiske Grænseland, der dækker Sundeved, Broagerland og det kongelige Gråsten.
Der er fine muligheder for at holde en aktiv ferie området omkring Vemmingbund. Der er vandre- og cykelruter gennem byerne, langs strandene og gennem skovene. Den kendte Gendarmsti, der starter ved Padborg, kommer lige forbi Vemmingbund på sin vej til Sønderborg.
Havet omkring Vemmingbund er som skabt til windsurfing, havkajak og lystfiskeri. Er man til golf er der flere baner i området.
Sandstranden ved Vemmingbund er en af de bedste i Sønderborg-området. Vandet er roligt og børnevenligt.
Landskabet er varieret med højdedrag ind mod land især omkring Gråsten.
Kobbelskoven, der ligger på den sydøstlige del af Broagerland, har høje bøgetræer, der går helt ud til den stejle kystlinje. I udkanten af skoven er der fremragende udsigt over Sønderborg Bugt, Sønderborg, halvøen Kegnæs og Dybbøl Mølle.
Den hyggelige Gråsten by og ikke mindst Gråsten Slot, der er kendt som sommerresidens for den kongelige familie. Når kongefamilien er på slottet, er området ved slottet lukket for offentligheden.
Når slottet er beboet, bliver det bevogtet af livgarden. Hver dag er der vagtafløsning, som udgår fra Det Gule Palæ, hvor garden stilles op kl. ca. 11.30. Herefter marcherer garden gennem Gråsten via Borggade, Torvet og Slotsgade, hvor selve vagtafløsningen sker kl. 12.00.
På kirkegården ved Broager Kirke er der en mindehøj fra 1922 for 190 soldater fra Broagerland, der faldt i tysk tjeneste under 1. Verdenskrig. På kirkegården finder man ligeledes 300 krigergrave med faldne fra de slesvigske krige i 1848 og 1864.
På den modsatte side af Vemminglund ligger Nybøl Nor, hvor en række store teglværker stadig har gang i produktionen af mursten. Nybøl Nor sti begynder ved Smølleled syd for Nybøl og går forbi teglværkerne.
Sønderborg er den største by i Sønderjylland. Byen har en spændende historie, et godt shoppingmiljø og mange gode cafeer og restauranter.
Kunstsamlingen på Brundlund Slot består af flere tusinde værker fra 1700-tallet og op til vor tid. Bag hovedværkerne står blandt andre C.W. Eckersberg og C.A. Lorentzen.
På Historiecenter Dybbøl Banke får man fortalt historien om kampene ved Dybbøl og krigen i 1864.
Området, hvor historiecentret ligger, er en del af Nationalpark Dybbøl Skanser, der stammer tilbage fra 1924.
Ved Broager Vig ligger Cathrinesminde Teglværksmuseum, der er et af de få bevarede ringovnsteglværker i Danmark. Teglværket blev udnævnt til nationalt industriminde i 2007. Museet og landskabet omkring står som et minde om Flensborg Fjords historie som centrum for produktionen af tegl.
Ved indsejlingen til Alssund har Sønderborg Slot stået i omkring 800 år og har været centrum for mange begivenheder i Danmark og i grænselandet. Museets udstillinger beskriver blandt andet den nationale historie de seneste 200 år set med sønderjyske briller. Men man bliver også klogere på historien om Christian 2., der sad fanget på slottet i 17 år.
Universe er en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor man bliver klogere på naturvidenskab og teknologi gennem leg. Universe adskiller sig fra de fleste andre oplevelsesparker ved, at læring er det bærende element. Universe ønsker at skabe begejstring for naturvidenskab, teknologi og iværksætteri.
Frøslevlejren ved Padborg blev under besættelsen bygget som en interneringslejr for det tyske sikkerhedspolitis fanger i Danmark. I lejren sad flere tusinde danskere indespærret. Frøslevlejren er en af de bedst bevarede fangelejre fra 2. Verdenskrig.
Ajstrup, Alken, Amstrup, Andkær Vig, Bevtoft, Binderup, Bjolderup, Brunsnæs, Bryrup, Diernæs, Dyngby, Elvighøj, Flovt, Follerup, Frydenborg, Fynshav, Genner Strand, Grønninghoved, Gråsten, Hejlsminde, Hejsager, Hvidbjerg, Høruphav, Juelsminde, Kegnæs, Kelstrup, Kolding, Kollund, Købingsmark, Lavensby Strand, Loddenhøj, Lunderskov, Løjt, Mommark, Mørkholt, Norsminde, Nørre Kettingskov, Pårup/Silkeborg, Rendbjerg, Rinkenæs, Rude Strand, Ry, Rørbæk Sø, Saksild, Sandersvig, Silkeborg, Skanderborg, Skarrev, Skovmose, Skygge, Smedebæk, Sottrupskov, Sønderballe Hoved, Sønderby, Sønderhav, Truust, Varnæs, Vemmingbund, Vesterlund, Ørby Hage Strand, Aabenraa, Årø, Årøsund