Med 15 kilometer til Silkeborg og 40 kilometer til Aarhus ligger sommerhusområdet ved Truust centralt både i forhold til oplevelser og natur.
Truust ligger skønt i et naturområde mellem skov, søer og blide bakker. Det er muligt at købe dagligvarer i Fårvang eller i Ans.
Selvom man kan bade i søerne, er Truust ikke det oplagte sted, hvis man er til badeferie. Det er stedet for mennesker, der vil være aktive i naturen.
Vandet i søerne og Gudenåen gør, at Truust er perfekt for lystfiskere og kano- og kajakfolket. Skovene og bakkerne gør området til et godt valg, hvis det er vandre-, cykel- eller rideferie, der står på programmet. Nogle af de mest krævende mountainbikespor i Danmark ligger i skovene nær Silkeborg. Ski er det også muligt at stå på hele året. Ved Gjern ligger et alpint skicenter, hvor underlaget er af plastic. For golfspillere er der adskillige baner i området at vælge mellem.
Er Truust og naturen ikke nok, er der ikke langt til den jyske hovedstad Aarhus med alle dens tilbud. Der er heller ikke langt til driftige Herning, eller til Silkeborg der ligger smukt ved søerne og Gudåen.
Der er langt til havet fra Truust, men det er muligt at bade ved Hinge Søbad ved Hinge Sø, hvor der er sandstrand og badebro. Søens bund består af sand og sten. I den rene og klare Almindsø ved Silkeborg, er der to søbade – et østre og et vestre. Der er knap 112 kilometer til strandene på vestkysten, mens de nærmeste østkyststrande ligger omtrent 70 kilometer væk.
Det største skovområde i Danmark ligger i Søhøjlandet, og en tredjedel af området er dækket af skov. Derfor er naturen omkring Truust intet mindre end formidabel.
Lidt nordvest for Truust ligger Tange Sø, der er Danmarks største kunstige sø. Søen blev anlagt i 1920 som vandkraftsø i forhold Tangeværket, hvor der blev produceret strøm. Der bliver stadig produceret på Tangeværket, men det er også indrettet som et museum, hvor man bliver klogere på elektricitet.
En afslappende måde at se nærmere på Silkeborg og omegn er at tage en af de mange turbåde, der hver dag sejler på søerne fra Silkeborg til Himmelbjerget. Den mest ikoniske er ”Hjejlen”, der er verdens ældste dampskib, men udsigten er lige god fra alle skibe.
Bestig et bjerg – eller hvad vi nu skal kalde det, når vi i Danmark topper på 171 meter. Men lige i nærheden af Truust ligger nogle af Danmarks bedst kendte ”bjergtoppe” – Ejer Bavnehøj, Yding Skovhøj og naturligvis Himmelbjerget, der ligger med en forrygende udsigt over Julsø, men er et af de små bjerge med blot 147 meter til toppen. Omkring ”bjergene” er der gode vandreruter og mange punkter med en fantastisk udsigt. På hjemmesiden bestigbjerge.dk er det muligt at læse mere om bjergene og registrere sig så, så hele verden kan se, at man har været på toppen af et eller flere af dem.
Direkte ned til Gudenåen i Silkeborg ligger Museum Jorn. Museet er grundlagt af Asger Jorn, der var en af de mest betydningsfulde danske kunstnere i det 20. århundrede. Han var medstifter af den internationale avantgarde-bevægelse CoBrA. Jorn donerede i sin tid egne værker og sin egen samling til museet.
Givskud Zoo er både en safaripark og en zoologisk have. Der er omkring 55 dyrearter og samlet ca. 700 dyr i Givskud. I safariparken kører man rundt i sin egen bil eller med en safaribus og kommer helt tæt på dyr som giraffer, zebraer og løver. Givskud har også indrettet en dinosauerudstilling med over 50 dinosaurer i naturlig størrelse.
Legoland ved Billund er den største danske turistattraktion udenfor København. Legoland er kendt for sit Miniland, hvor legoklodser er brugt til at bygge kopier af kendte steder. Derudover er det en stor forlystelsespark med over 50 forskellige forlystelser.
Banen drives af entusiaster, som forsøger at bevare det gamle jernbanemateriel, bygninger og anlæg, og opretholde veteranbanedrift på strækningen mellem Bryrup og Vrads. Toget kører på en omkring 5 kilometer lang strækning af den for længst nedlagte Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane. Turen går fra Bryrup forbi Kvindsø, Kulsø og Snabe Igelsø til stationen i Vrads.
Kunstmuseet ARoS i Aarhus er med sine 20.700 kvadratmeter of 10 etager et af de største kunstmuseer i Nordeuropa. Hvert år besøger omkring 1 million gæster museet, hvilket gør det til bedst besøgte kunstmuseum i Skandinavien. På taget af ARoS finder man det spektakulære kunstværk “Your rainbow panorama” af Olafur Eliasson, der giver gæsterne en fantastisk og farverig udsigt over Aarhus.
I udkanten af midtbyen i Aarhus ligger Tivoli Friheden, der er en forlystelsespark med noget for hele familien. Sommeren over arrangerer Tivoli Friheden fredag aften koncerter med aktuelle musikere.
Den Gamle By ligger i Aarhus midtby og består af bygninger fra hele Danmark, der møjsommeligt er blevet pillet ned og bygget op igen. I dag består byen af 80 historiske huse, der stammer fra 25 byer i Danmark. Byen blev grundlagt i 1909 som et frilandsmuseum for købstædernes kulturhistorie.
Moesgaard et museum for arkæologi og etnografi i den sydlige del af Aarhus. Museet formidler og forsker i menneskelivets mangfoldighed. Det sker i et meget tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Museet liger i et naturskønt område, og i 2014 åbnede museet en ny og meget flot udstillingsbygning, der har et stort græsklædt tag, som man kan færdes på.
Ajstrup, Alken, Amstrup, Andkær Vig, Bevtoft, Binderup, Bjolderup, Brunsnæs, Bryrup, Diernæs, Dyngby, Elvighøj, Flovt, Follerup, Frydenborg, Fynshav, Genner Strand, Grønninghoved, Gråsten, Hejlsminde, Hejsager, Hvidbjerg, Høruphav, Juelsminde, Kegnæs, Kelstrup, Kolding, Kollund, Købingsmark, Lavensby Strand, Loddenhøj, Lunderskov, Løjt, Mommark, Mørkholt, Norsminde, Nørre Kettingskov, Pårup/Silkeborg, Rendbjerg, Rinkenæs, Rude Strand, Ry, Rørbæk Sø, Saksild, Sandersvig, Silkeborg, Skanderborg, Skarrev, Skovmose, Skygge, Smedebæk, Sottrupskov, Sønderballe Hoved, Sønderby, Sønderhav, Truust, Varnæs, Vemmingbund, Vesterlund, Ørby Hage Strand, Aabenraa, Årø, Årøsund