Sommerhuse i Bjolderup
Destination

Bjolderup

Bjolderup

Sommerhusudlejning i Bjolderup - en dejlig ferie i sommerhus


Sommerhus i Bjolderup, Sydøstjylland, Danmark udlejes her!

Bjolderup er beliggende ca. 15 km fra den gamle købstad Aabenraa - midt i den smukke, sønderjyske natur.

Generel

Bjolderup er en lille landsby beliggende midt mellem Tinglev og Rødekro, og knap 20 kilometer fra den dansk/tyske grænse. Hærvejen fører tæt forbi dette smukke område, som byder på idylliske skove og flere gravhøje fra oldtiden - blandt andet Toppenhøj og Bredhøj. 15 kilometer herfra ligger den stemningsfulde købstad Aabenraa med en hyggelig marina, gågader, en gammel bydel og kunstmuseet Brundlund Slot. Når I holder ferie i Bjolderup kan I nyde den friske luft og de uspolerede naturomgivelser på grunden eller besøge den smukke Bolderslev Skov, som har et urskovsagtig præg. Bjolderup er desuden centralt beliggende for udflugter til hele Sydjylland.

Strande

Den dejlige og meget børnevenlige Sønderstrand finder I nær Aabenraa. Her er fint sand, lavt vand og skøn sandbund. Om sommeren arrangeres der forskellige aktiviteter på stranden. Der findes også andre gode badestrandeomkring Aabenraa Fjord, som for eksempel ved Skarrev og Loddenhøj.

Natur

Mellem Bolderslev og byen Uge, 5 km derfra, finder I de store og afvekslende skovarealer, der udgør Bolderslev Skov. Skovene blev for få år siden fredet, og I kan opleve et rigt dyreliv og flere sjældne fuglearter langs de mange vandreruter. Dette gør sig også gældende ved Tinglev Mose, hvor I på vandreruter eller fra et opstillet udsigtstårn kan nyde fuglelivet.

Aktiviteter

Nær Bjolderup finder I flere gode fiskesøer; blandt andet Lovstrup Lystfiskesø og Uge Lystfiskeri. Ved Tinglev ligger Sønderjyllands Golfklub, som tilbyder gode baner i et smukt, kuperet terræn. Aabenraa har et rigt udbud af aktivitetsmuligheder, så som for eksempel svømmehal og bowlingbane.

Attraktioner

Den smukke gamle købstad Aabenraa er i sig selv en seværdighed. Mange gamle huse og gader er særdeles velbevarede, og man bliver på en lille gåtur gennem de skæve gader hensat til gamle tider (15 km).

Udflugtsmål

Tag på dagstur til den tyske grænse, som ligger kun 24 km fra Bjolderup. Besøg eventuelt Frøslevlejren ved den tyske grænse med flere interessante museer. Området omkring Aabenraa er rigt på historiske mindesmærker i form af møller, slotte og lignende. Gråsten Slot og Slotshave er omgivet af smuk, sønderjysk natur med skov og sø. Den rigt udsmykkede slotskirke og den blomsterrige slotshave er tilgængelig for publikum (30 km). Dybbøl Mølle (oprindelig fra 1744) lå tidligere midt i et militært område og er i dag indrettet med billeder og minder fra slagmarken (39 km). Sønderborg Slot er renoveret i barokstil og indeholder bl.a. et museum for den sønderjyske historie (40 km). Flere steder i Sønderjylland kan I i sommerperioden opleve byfester, hvor den gamle sport, ringridning, udøves.