Ved Lillebæltskysten og ud til en dejlig sandstrand ligger sommerhusområdet ved Sandersvig. Området ligger mellem Kolding og Haderslev, ved kysten nærmest lige ud for Christiansfeld. Området er let kuperet, så mange steder er der udsigt over Lillebælt.
Der er gode muligheder for at holde en aktiv ferie i området omkring Sandersvig. Lillebælt er som skabt til windsurfing, kajakroning eller lystfiskeri, mens det let kuperede landskab er velegnet til vandreture, cykelture eller rideture. Golf er der også gode muligheder for at spille i området, da der er golfbaner både i Haderslev, Kolding og ved Jels.
Sandersvig Strand er børnevenlig sandstrand med lavt vand, sandbund og badebro. Den ligger i et hyggeligt område, der omsluttes af et større skovområde. Havbunden ud for stranden består af fint sand. Den er lidt over 1 kilometer lang og 10-20 meter bred.
Svigter vejret er det muligt at rykke indenfor hos Sandersvig Camping og Tropeland, hvor der i tropelandet altid er 31 grader varmt. Vandet er 28 grader varmt i det 800 kvadratmeter store badeland, og man behøver ikke bo på campingplads for at købe sig adgang til stedet.
Området ved Sandersvig er præget af frodig og let kuperet natur med skov, strand og marker. Hejlsminde Nor, der ligger 7 kilometer mod nord, er et lavvandet nor, der breder sig over 288 hektar og som grænser op til rørskov, marker og enge. Det er en af Lillebæltområdets vigtigste lokaliteter for vandfugle.
Nogle få kilometer syd for Sandersvig ligger Avnø Vig, der er kendt for at være et rigtig godt sted at fange fisk.
Christianfeld, som ligger knap 13 kilometer vest for Sandersvig, er en helt speciel by, der er optaget på Unescos Verdensarvsliste. Store dele af byen står, som da den blev bygget. Byen, der blev grundlagt i 1773, regnes for at være den bedst bevarede af de gamle Brødremenighedsbyer i Europa.
Den gamle købstad Haderslev er et hyggeligt bekendtskab. Byen har et godt handelsliv, gode restauranter og cafeer. Haderslev Domkirke er en både smuk og historisk bygning. Netop Haderslev var det første sted i Norden, hvor reformationen blev gennemført.
Haderslev Dyrehave ligger lidt vest for byen. I området, der er på omkring 100 hektar, går 200 dådyr og 20 krondyr. Der er 4 indgange til dyrehaven og mange stier.
Skamlingsbanken nord for Sandersvig er et naturområde med Sønderjyllands højeste punkt – 113 meter over havet. Skamlingsbanken er også et historisk område, hvor kampen for danskheden og det danske sprog i mange år blev markeret. Der er talrige mindesmærker for de mennesker, der stået forrest i den kamp.
Lillebæltsøen Årø, ligger sydøst for Sandersvig. Hertil er der færgeforbindelse fra Årøsund. Årø er et dejligt sted med en skøn gammel landsby og en hyggelig lystbådehavn.
Legoland og Givskud Zoo og safaripark ligger heller ikke længere væk, end at de begge er oplagte mål for en udflugt.
Givskud Zoo er både en safaripark og en zoologisk have. Der er omkring 55 dyrearter og samlet ca. 700 dyr i Givskud. I safariparken kører man rundt i sin egen bil eller med en safaribus og kommer helt tæt på dyr som giraffer, zebraer og løver. Givskud har også indrettet en dinosauerudstilling med over 50 dinosaurer i naturlig størrelse.
Legoland ved Billund er den største danske turistattraktion udenfor København. Legoland er kendt for sit Miniland, hvor legoklodser er brugt til at bygge kopier af kendte steder. Derudover er det en stor forlystelsespark med over 50 forskellige forlystelser.
Ajstrup, Alken, Amstrup, Andkær Vig, Bevtoft, Binderup, Bjolderup, Brunsnæs, Bryrup, Diernæs, Dyngby, Elvighøj, Flovt, Follerup, Frydenborg, Fynshav, Genner Strand, Grønninghoved, Gråsten, Hejlsminde, Hejsager, Hvidbjerg, Høruphav, Juelsminde, Kegnæs, Kelstrup, Kolding, Kollund, Købingsmark, Lavensby Strand, Loddenhøj, Lunderskov, Løjt, Mommark, Mørkholt, Norsminde, Nørre Kettingskov, Pårup/Silkeborg, Rendbjerg, Rinkenæs, Rude Strand, Ry, Rørbæk Sø, Saksild, Sandersvig, Silkeborg, Skanderborg, Skarrev, Skovmose, Skygge, Smedebæk, Sottrupskov, Sønderballe Hoved, Sønderby, Sønderhav, Truust, Varnæs, Vemmingbund, Vesterlund, Ørby Hage Strand, Aabenraa, Årø, Årøsund