• |
  • |
  • |
  • |
  • |
clear
clear
clear
0

Ertebølle

Ertebølle -

Sommerhuse i Ertebølle

Sommerhus Ertebølle

Sommerhusene ved den lille Limfjordslandsby Ertebølle ligger lige ud til en god strand med høje skrænter. Fra sommerhusområdet er der udsigt til Limfjordsøerne Fur og Livø.

Ertebølle ligger midt i den dejlige himmerlandske natur med bakker, skov, søer og åer. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i flere af de nærliggende småbyer. Der er flere butikker og spisesteder i Løgstør, Farsø og Aars, der ligger i Vesthimmerland.

Men Ertebølle er meget mere end skøn natur. Det er også et historisk sted, som har lagt navn til Ertebøllekulturen, der er navnet på den måde mennesker i Skandinavien levede i tiden fra 5.400 - 4.000 år før Kristi fødsel.

I slutningen af 1800-tallet udgravede Nationalmuseet en kæmpestor køkkenmødding fyldt med muslinge- og østersskaller. Køkkenmøddingen var 140 meter lang, 2 meter høj og 20 meter bred. Den er ophobet i løbet af en periode på over 1.000 år. Fra Stenaldercenter Ertebølle er der en sti, som fører ud til stedet, hvor udgravningerne fandt sted.

Med base i Ertebølle er der mulighed for et væld af aktiviteter. Ved Gatten ligger en af Danmarks bedste golfbaner, der er gode muligheder for lystfiskere, der kan slå sig løs langs strandkanten, ved åerne eller i en af områdets put and take-søer. I Rønbjerg ligger et feriecenter med et subtropisk badeland, hvor man kan bade, hvis vejret er for dårligt et bad i fjorden.

På Limfjorden er der gode muligheder for at sejle eller windsurfe, ligesom naturen omkring Ertebølle er velegnet til lange vandre- eller gåture.

Ertebølle strand og natur

Ertebølle Strand er en strand med klart og dybt vand. Bag stranden er høje, bevoksede moler og askeklinter. Takket være det dybe og klare vand er Ertebølle et godt sted at dykke. En mere børnevenlig strand med lavt vand og sandbund ligger ved Trend, omkring 3 kilometer nord for Ertebølle. I de høje klinter bag stranden er det muligt at finde fossiler og forsteninger.

Ertebølle Hoved er en 20 m høj klint og 500 meter lang klint, der ligger lidt syd for Ertebølle ud mod Løgstør. I Trend Skov ligger den kongelige Jagthytte samt flere, gode vandrestier.

Urhehøj- og Myrhøj Plantage var tidligere kulturskov, men er i dag en uberørt urskov. Hyllebjerg Bakker er et dejligt naturlandskab med flere gode vandrestier.

Udflugter nær Ertebølle

Fra Rønbjerg nord for Ertebølle er der færgeforbindelse til den lille ø Livø.

På øen Fur, som der er udsigt til fra Ertebølle, er der et særpræget landskab med flade enge, høje kystklinter, skove og molergrave.

Ved Løgstør ligger den spektakulære 4,4 kilometer lange Frederik VII’s Kanal. Den blev udgravet med håndkraft af tyske arbejdere mellem 1856-61
Området har flere gamle herresæder. Herregården Hessel, der ligger tæt på Hvalpsund, er i dag indrettet til museum. Det er den eneste bevarede stråtækte herregård i Danmark. Det smukke Vitskøl Kloster ved Løgstør har en spændende historie, og der er mulighed for at besøge klosterhaven eller få en rundvisning.

Lille Restrup Hovedgaard ved Aalestrup er en spændende herregård, der blandt sine ejere bl.a. har haft Kong Christian den Anden.

Ud til Limfjorden nord for Løgstør ligger resterne af Aggersborg, der er en af de ringborge, der blev bygget i vikingetiden.

Viborg, der ligger knap 50 kilometer mod syd, har nordens største granitkirke, Viborg Domkirke, et spændende kunst- og kulturliv, et godt handelsliv samt flere spisesteder

Attraktioner nær Ertebølle

Jesperhus
Jesperhus Feriepark på Mors er en populær forlystelsespark med adskillige forlystelser og et badeland både indendørs og udendørs.


Hjerl Hede
Frilandsmuseet Hjerl Hede ved Vinderup er et levende museum, hvor hverdagslivet på landet for 150 år siden bliver bragt til live.


Mønsted Kalkgruben
Kalkgruberne ved Mønsted er huler, hvor der gennem flere hundrede år er blevet udvundet kalk. I kalkgruberne kan man opleve et labyrintisk netværk af minegange.


Verdenskortet ved Klejtrup Sø
Ikke langt fra Hobro ligger Verdenskortet – en kopi af hele verden i miniudgave med søer, floder, bjerge og flagene fra de fleste lande.