Sommerhuse i Hvalpsund

Sommerhus Hvalpsund

Feriehusområdet ved Hvalpsund ligger lige ud til Limfjorden med udsigt Salling. Hvalpsund er lidt af et maritimt paradis. Beliggenheden på Louns halvøen giver nem adgang til de tre fjorde Limfjorden, Skive Fjord og Hjarbæk Fjord.

Hvalpsund har en stor og hyggelig lystbådehavn, og der er færgeforbindelse fra byen over til Sundsøre på Sallingsiden. Overfartstiden er på omkring 10 minutter, og der er afgang hver halve time.

Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Hvalpsund, ligesom her er flere spisesteder. Nærmeste store by er Viborg, der ligger knap 40 kilometer mod syd.
Det naturskønne omkring Hvalpsund er som skabt til vandre- eller cykelture. Den gamle jernbane er bygget om til en cykelsti, der går hele vejen til Nibe, og hvis benene er gode, kan man fortsætte på en anden nedlagt jernbanestrækning til Aalborg.

Det forholdsvis rolige vand i fjorden indbyder til ture i robåd, kano eller kajak. For lystfiskere er der gode muligheder for at få en fisk på krogen langs kysterne, eller i en af de mange åer i nærheden. Der ligger flere put and take-søer - både i nærheden og i resten af Himmerland.

Golfspillere kan slå sig løs på flere baner i området. Hvalpsund har en golfklub, men ellers er der meget at vælge imellem i Himmerland, hvor der er en stribe smukt beliggende baner. Den kendte bane i Gatten ligger mindre en 30 kilometer væk.
Strandet strand og natur

Hvalpsund Strand er en bred sandstrand med gode forhold for børnene. Surferne er der også tænkt på, da der er hele tre surfpladser. Der ligger en badebro lige ved siden af færgelejet.

Hjarbæk Fjord mod syd er udpeget som vildtreservat, og der er gode muligheder for at støde på oddere, sæler, flagermus, fiskehejrer og isfugle. Fjorden og det bakkede landskab blev skabt under den seneste istid, hvor isen og den senere afsmeltning formede Danmark.

Udflugtsmål nær Hvalpsund

Området har flere gamle herresæder. Herregården Hessel, der ligger tæt på Hvalpsund, er i dag indrettet til museum. Det er den eneste bevarede stråtækte herregård i Danmark. Lille Restrup Hovedgaard ved Aalestrup er en spændende herregård, der blandt sine ejere bl.a. har haft Kong Christian den Anden. På Staarup Hovedgaard udstilles bl.a. antikviteter og kunst. Ørslev Kloster har egen kirke, park, skove og marker. Lynderupgård ved Hjarbæk Fjord er landets ældste og største herregård i bindingsværk.

Viborg har nordens største granitkirke, Viborg Domkirke, et spændende kunst- og kulturliv, et godt handelsliv samt flere spisesteder

Attraktioner nær Hvalpsund

Jesperhus

Jesperhus Feriepark på Mors er en populær forlystelsespark med adskillige forlystelser og udendørs og indendørs vandland.

Hjerl Hede

Hjerl Hede Frilandsmuseum ved Vinderup er levende museum, hvor dagliglivet på landet for 150 år siden bliver gjort levende.

Mønsted Kalkgruber

Kalkgruberne ved Mønsted er huler, hvor der i mange hundrede år er blevet brudt kalk. I kalkgruberne kan man opleve en labyrint af minegange.

Verdenskortet ved Klejtrup Sø

Tæt ved Hobro ligger Verdenskortet en kopi af hele verden i miniudgave med søer, floder, bjergkæder og de fleste landes flag.