Sommerhuse i Frederikshavn

Sommerhus i Frederikshavn - dejlig ferie i gammel by i Vendsyssel

Frederikshavn ligger helt ud til Kattegat. Her er fine muligheder for at kombinere badeferien med byferien.

Tordenskjold og palmernes by

Godt nok er Tordenskjold ikke fra Frederikshavn, men fæstningsbyen Fladstrand – det gamle navn for Frederikshavn – var hans vigtigste base udenfor København, når han var i kamp med den svenske flåde. Frederikshavn er taget den gamle søhelt til sig, og der står en statue af ham i Havnegade.

I nyere tid har Frederikshavn gjort sig kendt som palmernes by. Hver sommer bliver knap 100 italienske hørpalmer hentet frem fra deres vinterlogi og placeret på det, der nu hedder Palmestranden. Derudover er Frederikshavn Vendsyssels næststørste by, en driftig handels- og havneby med færgeforbindelser til Sverige og til Læsø.

Den gamle bydel med de brostensbelagte gader er hyggelig at slentre rundt i, der er fine indkøbsmuligheder og flere glimrende spisesteder.

Stranden og naturen

Nord for byen ligger Palmestranden, hvor der hersker en næsten sydlandsk stemning. Udover palmerne er her beachvolleybaner og livreddere. Her er også en rampe til kørestolsbruger. Stranden er velegnet til både kite- og windsurfing. Lidt længere mod nord ligger Strandby Strand og Bratten Strand, der begge er typiske børnevenlige Kattegatstrande, hvor sandet er hvidt, og der er langt ud til det dybe vand.

Bag Frederikshavn ligger skovbevoksede bakker og skråninger. Bangsbo Skovene er en bøgeskov på omkring 100 hektar med et rigt dyre- og fugleliv. Bangsbo Ådal er rig på mange forskellige fuglearter, mens Hirsholmene ud fra Frederikshavn er Danmarks nordligste ø-gruppe. Øerne, der er fredede, er yngleplads for flere forskellige slags havfugle.

Udflugter

Et oplagt udflugtsmål er nabobyen Strandby, der har en aktiv fiskerby. På alle hverdage er der fiskeauktion i kl. 7.00 i auktionshallen.

Cloostårnet er et 60 meter højt tårn, der står i Vandværksskoven ved Pikkerbakkerne sydvest for byen. Fra tårnets udkigsplatforme, der er 160 meter over havets overflade, kan man i klart vejr se til Skagen og Læsø.

Skagen er absolut et besøg værd. Byen med de mange gulkalkede huse og røde tage har et rigt kulturliv med gode museer. Den charmerende ferie-ø Læsø er også blot en sejltur væk.

Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit. Den er stadig i bevægelse og bevæger sig omkring 15 meter mod øst hvert år. Det betyder, at den på et tidspunkt vil dække hovedvejen til Skagen. Rubjerg Knude er heller ikke til at komme udenom. Her knejser det berømte fyrtårn, der i 2019 blev flyttet 70 meter ind i landet.

Den nordjyske hovedstad, Aalborg, har et godt handelsliv, ligesom kulturinstitutioner som Kunsten, Nordkraft og Musikkens Hus er spændende at opleve.

Attraktioner

Bunkermuseet Hirtshals

Bunkermuseet, 10. batteri, der ligger ved Hirtshals er det mest komplette og udgravede forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Anlægget breder sig over et område på 450 x 750 meter, og det har 69 bunkere, der er forbundet med 3,5 kilometer løbegrave.

Børglum Kloster

Børglum Kloster tilhørte i sin tid ordenen De hvide brødre. Den sidste biskop var den berygtede Stygge Krumpen. I forbindelse med reformationen overtog kongen klostret, der efterfølgende blev til bolig for skiftende danske stormænd. Siden 1835 har klostret være i slægten Rottbølls eje. I dag er der åbent for offentligheden.

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er både et sommerland og et vandland. Fårup er en af landets mest besøgte turistattraktioner og det er ikke uden grund. Forlystelserne er i top, og sommerlandet har netop indviet Danmarks største rutsjebane. Trækker vandet er det muligt at dyppe sig i Danmarks største vandland.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+

Nordjyllands Kystmuseum

Bangsbo Fort, Nordjyllands Kystmuseum ligger i 82 meters højde syd for Frederikshavn. Fortet består af et befæstningsanlæg bygget under 2. Verdenskrig. Det blev udbygget af det danske søværn i løbet af Den Kolde Krig.

Nordsøen Oceanarium

Oceanariet, der er Nordeuropas største akvarium, har mere end 7.000 fisk og andre havdyr bag de tykke glas. Det er muligt at klappe fiskene i rørebassinet og se med, når hajerne og klumpfisk bliver fodret. Der er 10.000 kvadratmeter under tag og 6.000 kvadratmeter udendørs, hvor blandt andet sælerne boltrer sig.

Skagens Museum

Skagens Museum har en omfattende samling af værker af Skagensmalerne, heriblandt Anna og Michael Ancher, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Viggo Johansen og Holger Drachmann.

Ørnereservatet – Eagleworld

Ørnereservatet nær Skagen er Danmarks ældste rovfuglecenter. Området, hvor centret ligger, er på omkring 30 hektar med sø, klitter, hav og hedelandskab. Centret har omkring 100 fugle fordelt på ti arter. Der er forevisninger, hvor falkonerer viser, hvad fuglene kan.

Voergaard Slot

Voergaard Slot er en herregård i renæssancestil tæt ved Dronninglund. En af slottet mest berømte beboere var Ingeborg Skeel, der var kendt for at være lidt af en tyran over for områdets bønder. Angiveligt spøger hun stadig på slottet. Den dansk-franske greve Ejner Oberbech-Clausen købte slottet i 50’erne. Han medbragte sin store kunst- og møbelsamling. Slottet er overdraget til en familiefond, og der er i sæsonen daglige rundvisninger.

Aalborg Zoo

Aalborg Zoo, som har omkring 2300 dyr fordelt på 125 forskellige arter. Haven holder åbent året rundt undtagen. Hunde er velkomne, når de holdes i snor.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+