Sommerhuse i Starup

Sommerhus Starup

Midt mellem Esbjerg, Varde, Grindsted, Billund, Vejle og Kolding ligger Starup. Den hyggelige landsby, der egentlig hedder Starup-Tofterup, ligger midt i den frodige midtjyske natur omgivet af marker, ådale, heder og plantager. Kyst-til-kyst-sti mellem Vejle og Blåvand fører langs åen lige forbi Starup.

Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Starup-Tofterup, men ellers ligger de større midtjyske byer tæt på med alle deres forretninger, spisesteder, forlystelser og seværdigheder.

Der er gode fiskemuligheder i Holme å, der løber lige forbi. Men også i områdets andre åer, er der gode muligheder for at få en fisk på krogen. Golfspillere kan vælge mellem er række klubber – eksempelvis i Hejnsvig, Holsted, Bramming, Esbjerg eller Varde.

Men ellers er det naturen, freden og roen, der er det store trækplaster i og omkring Starup, hvor der er rige muligheder for at vandre eller cykle.
Starup strand og natur

Der er ingen badestrand i Starup. Men det er muligt at bade i Kvie Sø, der ligger 15 kilometer væk. Vandet er både lavt og børnevenligt. Vesterhavet ligger omkring 50 kilometer mod vest, hvor Vejers Strand eller Henne Strand er gode bud på rigtige vesterhavsstrande. Et stort indendørs vandland kan man finde i Billund.

En af Danmarks reneste åer, Holme Å, slynger sig forbi Starup i et stort set uberørt naturlandskab. Langs åen er et rigt dyre- og planteliv. Derudover er Starup omgivet af enge, moser, skove og plantager, blandt andre Skovsende, Haldbjerg, Vrenderup og Starup Plantage.

Udflugter nær Starup

S. Syllatzes kilde er en hellig kilde, som siges at have en helbredende effekt. Den ligger lige bag Starup Kirke, hvor i mange år havde været forsvundet, men i forbindelse med noget dræningsarbejdet blev den genfundet i 2000. Der er nu bygget en trappe, så man kan gå ned til kilden.

I den offentlige besøgshave Tambour Have ved Karlsgårde Sø kan man nyde synet af de mange forskellige haver. De blev skabt af en skrædder fra Esbjerg, Gerhard Tambour, der gennem en lang årrække med sine egene hænder opbyggede den smukke besøgshave.

I Hodde Gamle Skole i landsbyen Hodde kan man få et indblik i, hvordan de små landsbyskoler så ud og fungerede i gamle dage.

Attraktioner nær Starup

Legoland

Forlystelsesparken Legoland ved Billund er det den største danske turistattraktion udenfor København.

Givskud Zoo

Givskud Zoo er både en zoologisk have og safaripark, hvor man kan komme helt tæt på dyrene i sin bil eller i en safaribus.

Tirpitz

Museet Tirpitz ved Blåvand er bygget op omkring en gammel bunker, og har udstilliger om Atlanterhavsmuren, en ravsamling og om livet ved Danmarks vestkyst. Museet er tegnet af den verdensberømte arkitektgruppe BIG – Bjarke Ingels Group.

FLUGT

FLUGT – Refugee Museum of Denmark fortæller den universelle historie om fortæller den universelle historie om at være flygtning. Museet er bygget op om Oksbøl-lejren, der fra 1945-49 husede tusindvis af tyske flygtninge. Museet er tegnet af arkitektgruppen BIG – Bjarke Ingels Group.