Sommerhuse i Knebel

Sommerhus i Knebel

– ferie i stille omgivelser tæt på vandet og Mols Bjerge

Generelt

Sommerhusene ved Knebel ligger i naturskønne og fredelige omgivelser på kanten af Nationalpark Mols Bjerge. Området henvender sig lystfiskere og naturelskere, men der er ikke langt til badestrandene og til attraktionerne på Djursland. Den charmerende og kønne købstad Ebeltoft ligger heller ikke langt væk.

Der er gode muligheder for at holde en aktiv ferie ved Knebel og i området omkring. Der er fiskemuligheder langs strandene, forholdene for windsurfing og roning i havkajak er fine. I Mols Bjerge er mange afmærkede vandreruter, mountainbikeruter og ridestier. Er man til golf, er der på Djursland flere gode baner.

Stranden og naturen

Strandene ved Knebel og Kalø Vig er rolige, børnevenlige og med lavt vand.  Ved Knebel Vig ligger den 3 km lange Thorup Strand, der med sit lave vand og fine sandbund et skønt sted for børnefamilier. Ved Begtrup Vig mod syd ligger Begtrup Strand, der også er særdeles børnevenlig på grund af det lave vand. Knebel ligger også tæt ved Fuglsø og Bogens Strand, der begge er stenede, men har badebroer.

Knebel Vig er en del af Kalø Vig. Og ved Kalø slotsruin ligger Hestehave skov og Ringelmose skov, der tilsammen kaldes Kalø skovene. I skovene er der registreret 80 fredede fortidsminder, der spænder fra stenalderen til historisk tid. 54 af fortidsminderne er gravhøje, hvoraf en del er store og markante. Omkring Kalø er der tre afmærkede vandreruter, hvor man både fornemmer historiens vingesus og kommer helt tæt på naturen.

Et af områdets smukkeste områder ligger ved udmundingen af Knebel Vig, hvor sundet er smalt og skrænterne stejle. Og så er der ikke mindst Mols Bjerge, der er et storslået, fredet landskab med afvekslende natur, mange vandrestier og et mangfoldigt dyreliv. EU har lavet en liste med 200 bevaringsværdige naturområder - også kaldet habitatområder. Af dem har vi ca. 60 i Danmark, og ca. 40 af dem kan findes i Nationalpark Mols Bjerge.

Udflugter

Kalø Slotsruin er resterne af et kongeslot, der lå ved Kalø Vig. Det var Kong Erik Menved, der opførte borgen, efter at han havde nedkæmpet et bondeoprør i 1313.  Den mest berømte person, der har siddet fængslet på borgen, var den senere svenske konge Gustav Vasa, der sad der i 1518-19.

Nord for Knebel ligger molboerne hovedstad, landsbyen Agri, der har Danmarks højest beliggende sø, som ligger 97 meter over havet.  Ikke langt derfra ligger Agri Bavnehøj, der med sine 137meter over havet er det højeste punkt i Mols Bjerge.

Kirken i Knebel er bestemt et besøg værd. Den blev i 1990’erne udsmykket af den kendte danske kunstner Bjørn Nørgaard.

En anden spændende kirke er Thorsager Kirke, der ligger i Thorsager nord for Rønde. Det er den eneste rundkirke i Jylland. Derudover er der en på Fyn, en på Sjælland og fire på Bornholm.

Der er ikke langt fra til Djurs Sommerland, som er Nordens største sommerland, og den bedst besøgte attraktion i hele Aarhus-området.  

Går interessen i retning af vilde dyr, er der flere tilbud på Djursland. Kattegatcentret i Grenaa tager sig af livet i havet, mens man kan møde landdyr i Skandinavisk Dyrepark, i Munkholm Zoo og i Ree Park Safari.

På herregården Gl. Estrup kan man få et indblik i, hvordan herskabet og tjenestefolkene levede i gamle dage.  

Randers har sin egen regnskov og Randers Kunstmuseum, hvor byens berømte kunstner Sven Dalsgaard udstiller. Museet har også værker af Vilhelm Hammershøi og Wilhelm Freddie. 

Aarhus, verdens mindste storby som byen kalder sig selv, har alt hvad man kan tænke sig af shopping, kultur, bymiljø, cafeer og restauranter.

Attraktioner

Kattegatcentret 

Kattegatcentret ligger på havnen i Grenaa lige ud til Kattegat. Kattegatcentret har over 200 forskellige dyrearter - blandt andet hajer, fisk og sæler.  Centret har et stort hajbassin, som man kan spadsere på bunden af via en hajtunnel af kraftigt glas.  

Djurs Sommerland 

Forlystelsesparken Djurs Sommerland ligger i Nimtofte på Djursland. Det er den fjerdestørste forlystelsespark i Danmark efter Tivoli i København, Bakken og Legoland.  Djurs Sommerland er opdelt i 10 temalande, det har et stor Vandland og over 60 forlystelser til gæsterne.  

Fregatten Jylland 

Ombord på Fregatten Jylland i Ebeltoft, kan man lære om livet ombord på et gammelt krigsskib. De forskellige dæk på fregatten fortæller om en tidsperiode i skibets historie.  

Fregatten var med i 2. Slesvigske Krig i 1864.  Under slaget ved Helgoland jog skibet dele af den preussiske og østrigske flåde på flugt, men det ændrede ikke udfaldet af krigen. 

Glasmuseet Ebeltoft 

Museet er det største museum i Danmark for moderne glaskunst. Museet ligger i den tidligere Toldbygning i Ebeltoft og råder over en stor samling af international glaskunst. I museets have ligger Glashytten, hvor der arbejder professionelle glaspustere.  

Randers Regnskov 

Randers Regnskov er en tropisk, overdækket zoologisk have lige ned til Gudenåen i Randers. I Randers Regnskov er der mere end 200 forskellige dyr under  de to kupler og omkring 75 forskellige arter i Saltvandsakvariet. 

ARoS Aarhus 

Kunstmuseet ARoS i Aarhus er med sine 20.700 kvadratmeter of 10 etager et af de største kunstmuseer i Nordeuropa. Hvert år besøger omkring 1 million gæster museet, hvilket gør det til bedst besøgte kunstmuseum i Skandinavien. På taget af ARoS finder man det spektakulære kunstværk “Your rainbow panorama” af Olafur Eliasson, der giver gæsterne en fantastisk og farverig udsigt over Aarhus.  

Tivoli Friheden 

I udkanten af midtbyen i Aarhus ligger Tivoli Friheden, der er en forlystelsespark med noget for hele familien. Sommeren over arrangerer Tivoli Friheden fredag aften koncerter med aktuelle musikere.  

Den Gamle By i Aarhus 

Den Gamle By ligger i Aarhus midtby og består af bygninger fra hele Danmark, der møjsommeligt er blevet pillet ned og bygget op igen. I dag består byen af 80 historiske huse, der stammer fra 25 byer i Danmark. Byen blev grundlagt i 1909 som et frilandsmuseum for købstædernes kulturhistorie.  

Moesgaard Museum 

Moesgaard et museum for arkæologi og etnografi i den sydlige del af Aarhus. Museet formidler og forsker i menneskelivets mangfoldighed. Det sker i et meget tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Museet liger i et naturskønt område, og i 2014 åbnede museet en ny og meget flot udstillingsbygning, der har et stort græsklædt tag, som man kan færdes på.