I et naturskønt og børnevenligt område midt på Djursland ligger den hyggelige landsby Nimtofte. Der er langt til stranden, men til gengæld ligger Djurs Sommerland, golfanlægget Lübker Golf Resort og wellness-oasen Lübker Square lige i nærheden. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i Nimtofte. De to store byer på Djursland, Grenaa og Ebeltoft, er mindre end en halv times kørsel væk.
12 kilometer mod nord ligger Fjellerup Strand, der er en fin og børnevenlig sandstrand med lav vanddybde. 20 kilometer væk ved Kalø Vig ligger Følle Strand, der er en børnevenlig sandstrand. Kalø Vig er et godt sted at surfe.
Nimtofte er på det nærmeste pakket ind i natur med skov og en rislende å tæt på. Fra Nimtofte er der ikke langt til Nationalpark Mols Bjerge, der breder sig over 180 kvadratmeter. Nationalparken er et af de flotteste og vildeste steder i Danmark med god plads til at være aktiv hvad enten det er som vandrer, cyklist eller på ryggen af en hest.
En tur til Djurslands største by Grenaa ligger lige for. Det er en spændende, historisk by med gode shoppingmuligheder. Byens gamle kirke ligger på torvet centralt i byen. Skulle man have lyst til en tur til Sverige, er der direkte forbindelse fra havnen i Grenaa til svenske Halmstad. Ebeltoft har også meget at byde på. Det er en af landets smukkeste byer og en populær ferieby.
Går interessen i retning af vilde dyr, er der flere tilbud på Djursland. Kattegatcentret i Grenaa tager sig af livet i havet, mens man kan møde landdyr i Skandinavisk Dyrepark, i Munkholm Zoo og i Ree Park Safari.
På herregården Gl. Estrup kan man få et indblik i, hvordan herskabet og tjenestefolkene levede i gamle dage.
Ved den gamle station i Allingåbro holder “Djursland for fuld Damp” til, og her er det muligt at leje en skinnecykel, så man kan køre en tur på den gamle jernbanestrækning mellem Allingåbro og Romalt.
Aarhus ligger ikke ret langt mod syd. Her er der mange fine attraktioner som eksempelvis kunstmuseet ARoS, Den Gamle By og Moesgaard Museum. Randers mod vest har sin egen regnskov og Randers Kunstmuseum, hvor byens berømte kunstner Sven Dalsgaard udstiller. Museet har også værker af Vilhelm Hammershøi og Wilhelm Freddie.
Forlystelsesparken Djurs Sommerland ligger i Nimtofte på Djursland. Det er den fjerdestørste forlystelsespark i Danmark efter Tivoli i København, Bakken og Legoland. Djurs Sommerland er opdelt i 10 temalande, det har et stort Vandland og over 60 forlystelser til gæsterne.
Ombord på Fregatten Jylland i Ebeltoft, kan man lære om livet ombord på et gammelt krigsskib. De forskellige dæk på fregatten fortæller om en tidsperiode i skibets historie.
Fregatten var med i 2. Slesvigske Krig i 1864. Under slaget ved Helgoland jog skibet dele af den preussiske og østrigske flåde på flugt, men det ændrede ikke udfaldet af krigen.
Glasmuseet Ebeltoft er det største museum i Danmark for moderne glaskunst. Museet ligger i den tidligere Toldbygning i Ebeltoft og råder over en stor samling af international glaskunst. I museets have ligger Glashytten, hvor der arbejder professionelle glaspustere.
Kattegatcentret ligger på havnen i Grenaa lige ud til Kattegat. Kattegatcentret har over 200 forskellige dyrearter - blandt andet hajer, fisk og sæler. Centret har et stort hajbassin, som man kan spadsere på bunden af via en hajtunnel af kraftigt glas.
Kunstmuseet ARoS i Aarhus er med sine 20.700 kvadratmeter of 10 etager et af de største kunstmuseer i Nordeuropa. Hvert år besøger omkring 1 million gæster museet, hvilket gør det til bedst besøgte kunstmuseum i Skandinavien. På taget af ARoS finder man det spektakulære kunstværk “Your rainbow panorama” af Olafur Eliasson, der giver gæsterne en fantastisk og farverig udsigt over Aarhus.
I udkanten af midtbyen i Aarhus ligger Tivoli Friheden, der er en forlystelsespark med noget for hele familien. Sommeren over arrangerer Tivoli Friheden fredag aften koncerter med aktuelle musikere.
Den Gamle By ligger i Aarhus midtby og består af bygninger fra hele Danmark, der møjsommeligt er blevet pillet ned og bygget op igen. I dag består byen af 80 historiske huse, der stammer fra 25 byer i Danmark. Byen blev grundlagt i 1909 som et frilandsmuseum for købstædernes kulturhistorie.
Moesgaard et museum for arkæologi og etnografi i den sydlige del af Aarhus. Museet formidler og forsker i menneskelivets mangfoldighed. Det sker i et meget tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Museet liger i et naturskønt område, og i 2014 åbnede museet en ny og meget flot udstillingsbygning, der har et stort græsklædt tag, som man kan færdes på.
Randers Regnskov er en tropisk, overdækket zoologisk have lige ned til Gudenåen i Randers. I Randers Regnskov er der mere end 200 forskellige dyr under de to kupler og omkring 75 forskellige arter i Saltvandsakvariet.
Begtrup Vig, Boeslum Strand, Bønnerup Strand, Dejret, Dragsmur, Dråby, Ebdrup, Ebeltoft, Egsmark Strand, Elsegårde Strand, Femmøller Strand, Fjellerup Strand, Fuglslev, Fuglsø, Følle Strand, Gjerrild, Gl. Løgten Strand, Grenå Strand, Handrup Strand, Havndal, Helgenæs, Knebel, Lyngsbæk Strand, Lystrup, Løvenholm, Nimtofte, Risskov, Selkær, Skovgårde, Skæring, Skødshoved, St. Sjørup, Sødring, Thorsager, Udbyhøj, Vibæk Strand, Vrinners