Omgivet af Djurslands grønne natur ligger det hyggelige, lille sommerhusområde Ebdrup. Ebdrup byder på fred og ro i naturskønne omgivelser, og tæt ved jeres sommerhus i Ebdrup kan I besøge nogle af Djurslands seværdigheder, som fx Nationalpark Mols Bjerge og Skandinavisk Dyrepark.
Ebdrup er omgivet af uforstyrrede og uspolerede naturområder. Det hyggelige område er ideelt for lystfiskere, naturelskere og andre, som ønsker at holde ferie i rolige naturomgivelser. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer i de nærliggende byer Kolind (4 km) og Ryomgård (5 km).
Den centrale beliggenhed på Djursland bevirker, at der findes strande, smukke naturområder, større byer, aktiviteter og seværdigheder for hele familien inden for meget kort afstand.
Der er ingen strand direkte ved Ebdrup, men I har mulighed for at bade i friluftsbadet i Kolind, 4 km fra Ebdrup. Omkring 10 km syd for Ebdrup finder I en af Djurslands dejlige sandbadestrande, Følle Strand. Vandet er lavt i bunden af Kalø Vig, og derfor er stranden meget børnevenlig. Stranden er desuden velegnet til windsurfing. Fra Følle Bugt har I udsigt til Mols, Hestehaveskoven og Kalø Slotsruin.
Ebdrup er beliggende i naturskønne, frodige og uspolerede omgivelser med skov, åer, enge og moser. Et par km mod syd, omkring Rønde, finder I et skønt naturområde med skove, bakker, morænekløfter, og dale, søer og åer. Hestehaveskoven ligger ved Kalø Slotsruin og er præget af vekslende bevoksninger, et rigt dyre- og planteliv og nogle dejlige strandenge ned til Slotsvigen.
Det spektakulære landskab Mols Bjerge er et storslået, fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Tæt skov afløses af åbne hedebakker og der er flot udsyn over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat fra udsigtspunkterne Agri Bavnehøj (137 m) og Trehøje (127 m) (20 km mod syd).
Det er meget populært at sejle i kano på kanalerne ved Kolindsund. Ved Kolind finder I også et dejligt friluftsbad. Der er gode betingelser for vandre- og cykelture i området. Det er flere steder muligt at leje cykler. Eller prøv en ridetur langs de kuperede stier på Djursland. Rideheste kan lejes i Kolind. Syddjursland byder på gode muligheder for lystfiskere i bl.a. i Kolindsunds kanaler, i Put & Take fiskesøer, fra kysten og på havet. Der arrangeres havfiskeri med kutter fra Ebeltoft. På Djursland ligger der flere smukke golfbaner. Nær Ebdrup finder I blandt andet Kalø Vig Golf Center og Ebeltoft Golfklub.
I Skandinavisk Dyrepark får I ægte naturoplevelser. I kan for eksempel observere bjørnene i den fantastiske bjørnepark fra den 250 m lange gangbro (4 km). I Ryomgård finder I Djurslands Jernbanemuseum, som huser Jyllands største udstilling om jernbanen. I kan opleve mere end 2000 effekter på museet (5 km). En af Djurslands historiske bygninger er Thorsager Kirke, Jyllands eneste rundkirke, fra omkring år 1200 (6 km). Kalø slotsruin fra 1313 er et yndet udflugtsmål. Ruinen er smukt beliggende helt ude ved Kalø Vig og gemmer på mange utrolige- og spændende historier (9 km). Djurs Sommerland er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Når entreen er betalt kan alle aktiviteter frit benyttes (10 km).
Gl. Estrup slot og museum ved Auning er smukt omgivet af voldgrav, skov, mark og eng. Slottet danner ramme om både Jyllands Herregårsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum (20 km). Den hyggelige, 700 år gamle by Ebeltoft bugner af historiske seværdigheder. Gå evt. en tur i den ældste del af byen på de gamle brostensbelagte gader mellem skæve huse og hyggelige små forretninger (21 km). På Glasmuseet kan I opleve forskellige udstillinger af både nationale og internationale glasdesignere. I Ebeltoft Zoo & Safari er dyrearterne fordelt på fire kontinenter, som de ville være det i naturen. Fregatten Jylland er verdens største trækrigsskib. Skroget er 71 m langt, vægten er 2.450 tons og sejlarealet er på 1.881 m². I På Kattegatcentret i Grenaa venter der jer et imponerende syn. Følg de frygtindgydende hajer på nært hold bag en tyk glasrude (30 km).
Begtrup Vig, Boeslum Strand, Bønnerup Strand, Dejret, Dragsmur, Dråby, Ebdrup, Ebeltoft, Egsmark Strand, Elsegårde Strand, Femmøller Strand, Fjellerup Strand, Fuglslev, Fuglsø, Følle Strand, Gjerrild, Gl. Løgten Strand, Grenå Strand, Handrup Strand, Havndal, Helgenæs, Knebel, Lyngsbæk Strand, Lystrup, Løvenholm, Nimtofte, Risskov, Selkær, Skovgårde, Skæring, Skødshoved, St. Sjørup, Sødring, Thorsager, Udbyhøj, Vibæk Strand, Vrinners