Hugorme

Hugorme lever i hede-, mose- og klitområder, i nåleskove og tørre løvskove. Med deres camouflagefarve kan de være svære at opdage. De er hurtig og bevæger sig gerne væk, før man ser dem. De bliver typisk 60-80 cm. lange. De er grå eller brune med et mørkt eller sort zigzagbånd ned langs ryggen. Men der findes også ensfarvede rustbrune og sorte hugorme.

Adfærd

Hugorme er sky og sædvanligvis ikke særlig aggressive. De skal føle sig truet, før de bider - så undgå at træde på eller tage fat i hugorme. Larm ved at trampe i jorden/vegetationen, så de kan høre, at noget stort nærmer sig. Brug eventuelt en kæp til at rode op i vegetationen foran jer, så de flygter.

Biddet

Hugorme hugger typisk i en afstand af 3-6 cm, og kan sjældent nå deres offer på afstande over 20 cm.

Mennesker reagerer forskelligt på hugormebid. Nogen får slet ikke symptomer, mens andre får alvorlige forgiftninger og bliver meget syge. Disse variationer skyldes mængden af indsprøjtet gift, personens alder, kropsvægt, bidestedet og graden af fysisk aktivitet efter biddet samt evt. overfølsomhed. Børn, gravide og hjertepatienter udgør en særlig risikogruppe, hvor giften kan give problemer.

Førstehjælp til mennesker

Personen, som er blevet bidt af en hugorm, skal forholde sig i ro! Hæv den legemsdel, hvor personen er blevet bidt og lad bidstedet i fred. Transporter derefter personen på den mest skånsomme måde til nærmeste skadestue.

Førstehjælp til hunde

• Det er vigtigt at hunde med hugormebid behandles meget roligt og holdes så meget i ro som muligt.
• Er hunden bidt i et ben, kan man med fordel binde et stramt omslag ovenfor bidet, (f.eks et viskestykke eller en stofble) så giften ikke fordeles til resten af kroppen.
• Søg straks lokal dyrlæge. Hunden skal gerne bringes til dyrlæge inden for 30 minutter.

Bemærk: 

Hugorme er fredede dyr i Danmark, og må ikke slås ihjel.

(Kilde: Skov og Naturstyrelsen j.nr. SNS-401-00626)