Sommerhuse i Marielyst

Sommerhus Marielyst – dejlig ferie i sommerhus

Marielyst er en af mest populære og en af de ældste feriebyer i Danmark. Byens centrum ligger der, hvor det første badehotel slog dørene op for over 100 år siden. Man skal ikke gå mange meter i retning af havet for at opdage, hvorfor Marielyst er så populær. Stranden, der strækker sig kilometer efter kilometer, er en af de bedste i Danmark. Stranden ligger bag et langt dige, hvor der er indrettet en sti på toppen, som passer godt til lange cykel- eller spadsereture.

Marielyst ligger lidt for sig selv på østkysten af Falster, men feriebyen er så stor, at alt hvad man måtte drømme om som gæst i et sommerhus, det findes her. I Marielyst er der et godt udvalg af butikker med dagligvarer, her er tøjbutikker, brugskunst, et livligt natteliv og mange gode spisesteder. 

Lige udenfor byen er der ridecentre, gokartbane, bowlingcenter, golfbane, minigolfbane, surfskole, dykkercenter og svømmecentre - for blot at nævne nogle af mulighederne i nærheden af Marielyst.

Fra Marielyst er der ikke langt ind til den største by på Falster, Nykøbing, som har en charmerende, historisk bykerne, flere gode museer og fine shoppingmuligheder.

Den sydlige del af Sjælland er også indenfor køreafstand, ligesom Møn med den imponerende Møns klint er tæt på. Fra Gedser længst nede på Falster er der færgeforbindelse til Rostock i Tyskland.

Marielyst Strand og naturen omkring

Der er god plads på den over 10 kilometer lange strand ved Marielyst. Det er en bred, børnevenlig sandstrand med rent badevand og små klitter.

Lidt syd for Marielyst ligger Bøtøskoven, der er en fyrre- og granskov. Her er et rigt dyreliv og blandt andet en del sjældne sommerfugle.  Man kan også være heldig at støde på naturplejere i skikkelse af vilde Konikheste, der oprindeligt stammer fra Polen, og skotsk højlandskvæg.

Udflugter og attraktioner nær Marielyst

Nykøbing Falster, den største by på Lolland Falster, er altid et besøg vær. Det er hyggelig, gammel by, der ligger smukt ned til Guldborgsund. Byen har et godt handelsliv, og der er mange specialbutikker og spisesteder i byen.

Stouby Mølle ved Væggerløse vest for Marielyst blev ifølge Møllebogen bygget i 1750, og i 1790 blev den angiveligt flyttet til sin nuværende placering. Møllen ejes af Guldborgsund Komune og drives af Stouby Møllelaug. Den er fuldt intakt og fungerer, som da den blev opført.

Møns Klint på er et af de mest populære udflugtsmål i Danmark. De hvide klinter rejser sig stejlt i op til 128 meter højde over det turkisgrønne hav. Klinterne strækker sig over 7 kilometer er en noget helt særligt. Man skal ned af 497 trin for at komme ned på strand – og lige så mange op igen. På toppen af klinten er der bygget en 267 meter lang træbelagt sti med flere udkigspunkter.

Marielyst seværdigheder og attraktioner

Knuthenborg Safaripark

På det nordlige Lolland ligger Knuthenborg Safaripark, der er Nordeuropas største safaripark med over 1000 vilde dyr i deres naturlige miljøer. Her er også nogle af verdens bedste skeletter af dinosaurer.

Krokodille Zoo

Ved Eskilstrup på Falster ligger Krokodille Zoo, der mere end 20 forskellige krokodille- og alligatorarter. Dermed har den zoologiske have den største samling i Europa. Krokodille Zoo har også en del andre krybdyr som slanger og skildpadder.

Middelaldercentret

Lidt udenfor Nykøbing Falster ligger Middelaldercentret, der er frilandsmuseum samt et oplevelses- og forsøgscenter, hvor den danske middelalder er i centrum. På centret er opbygget en dansk middelalderby, som den så ud omkring år 1400. Centret råder også over et udvalg af datidens våben.

Guldborgsund Zoo & Botanisk Have

Guldborgsund ZOO og Botanisk Have er både en zoologisk have og en botanisk have. Den har omkring 80 forskellige dyrearter og har knap 1000 registrerede plantearter.

Fuglsang Kunstmuseum

Fuglsang Kunstmuseum har en fin samling af kunst fra 1780 og frem til i dag. Den moderne og prisbelønnede museumsbygning ligger smukt på det østligste Lolland. I Fuglsang Kunstmuseums samlinger er bl.a. værker af Jens Juel, P.C. Skovgaard, Kristian Zahrtmann, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring.

GeoCenter Møns Klint

Ved Møns Klint ligger GeoCenter Møns Klint, der er et oplevelsescenter, som fortæller om Danmarks fødsel, og hvad der skete på klinten. Udstillingen er gravet ned i selve klinten og er opbygget som en tidsrejse, der strækker sig over 70 millioner år.

Danmarks Borgcenter

Midt i Vordingborg ligger Danmarks Borgcenter, der fortæller historien om Danmarks cirka 2000 borge og voldsteder. Museet ligger på Vordingborgs Slotsterræn, der er landets største borgruin.

BonBon Land

Forlystelsesparken BonBon Land ligger ved Holme Olstrup nær Næstved. Forlystelsesparken har omkring 60 forlystelser til både børn og voksne.

Holmegaard Værk

Det gamle Holmegaard Glasværk har slået dørene op til en verden af design, håndværk og historie. Det tidligere glasværk er i dag en del af Museum Sydøstdanmark. Der er seks faste udstillinger og to skiftende særudstillinger på Holmegaard Værk.

Skovtårnet ved Camp Adventure

Midt i Gisselfelds skove tæt ved Næstved står et smukt og specielt 45 meter højt tårn, hvorfra der er udsigt over træerne kroner.  På toppen af tårnet er man oppe i 140 meters højde over havet og på en klar dag, er der udsigt helt til København, som ligger mere end 50 kilometer væk.