Fotos

Sammen med beskrivelsen af sommerhuset finder I tilhørende fotos, som på bedste vis skal illustrere huset ind- og udvendigt.

Er der tale om et nyere sommerhus eller et sommerhus, som endnu ikke er færdigbygget, gør vi brug af modelfotos eller -tegninger. Vi beder jer derfor, når I lejer et sommerhus, som er vist med modelfotos, være ekstra opmærksomme på tekst og symboler på tegningen i huspræsentationen.

Er der brugt modelfoto, vil det fremgå af selve fotoet. Markeringen finder I nederst i venstre hjørne.

Vær endvidere opmærksom på, at det kan forekomme, at et sommerhus er blevet renoveret, hvilket kan betyde, at det er blevet malet, at husejeren har udskiftet dele af interiøret eller på anden måde har forandret sommerhuset, således at det adskiller sig fra de viste fotos i huspræsentationen.