Sommerhuse i Læsø, Nordmarken

Sommerhusudlejning i Læsø, Nordmarken - dejlig ferie i sommerhus

Hold ferie i et fredet naturområde. Fred, ro og hygge er nøgleordene, når turen går til Nordmarken på Læsø. Samtidig er der gode badestrande helt tæt på.

Naturen helt tæt på

Nordmarken er et fredet og naturskønt område langs den nordlige kyst af Læsø. Området strækker sig fra kysten og et par hundrede meter ind i baglandet fra Østerby Havn og fire kilometer mod vest. Landskabet oven for kysten er en sparsomt bevokset stenslette. Området har en god badestrand og hyggelige sommerhuse bag kysten. Nordmarken ligger ganske tæt på Læsø Seaside Golfklub. Der er spisesteder og indkøbsmuligheder i Østerby Havn.

Stranden og naturen

Ved Nordmark ligger Hvidebakker Strand. Den er bred og har fint, hvidt sand. Den er forholdsvis lav et godt stykke ud i vandet. Der er klitter, hvor man kan søge læ for vinden. Der er meget lidt tang og ingen sten på stranden. Fra klitterne er der en god udsigt over området og i klar vejr kan man se den lille øgruppe Nordre Rønner, der ligger 7 kilometer nord for Læsø.

Nordmarken er omgivet af skov, indlandsklitter, hede og badestrand. Naturen er fredelig og uspoleret. Lige vest for ligger Læsø Klitplantage, der er et stort og varieret hede- og skovareal.

Udflugter

Det flade terræn og den overskuelige størrelse betyder, at Læsø er særdeles velegnet til cykelture. Her er mange cykelstier og småveje, hvor man kører i fred. Også for vandrere er Læsø lidt af et slaraffenland. Øen byder på adskillige vandrestier.

Et oplagt sted at besøge på Læsø er Læsø Salt, hvor saltet produceres som i gamle dage, hvor saltholdigt grundvand inddampes på store pander.

Hedvigs Hus er en af de meget karakteristiske ejendomme med bindingsværk af strandingstømmer og et tag, der er fremstillet af tang. I dag er huset ejet af Læsø Museum der har indrettet det, så man får et indblik i dagliglivet i gamle dage på Kattegatøen.

Ved Horneks Odde kan man en af de gamle hummerhytter. Frem til ca. 1950 var der på nordkysten et par håndfulde hytter, der blev brugt som base af fiskere, der fangede sorthummere med tejner. I dag er der kun 2 hytter tilbage, og Læsø Museum har brugsretten til den ene, som det derfor er muligt at besøge.

Læsø er også blevet et hotspot for islandske heste. Der er et par steder, hvor man kan leje en hest og sammen med andre ryttere kan udforske Læsø fra ryggen af en islandsk hest.

Attraktioner:

Rønnerbussen

Rønnerbussen, der i virkeligheden er en traktor med en overdækket påhængsvogn, kører igennem Danmarks næststørste marskområde, Rønnerne, som jævnligt oversvømmes af Kattegat. Undervejs er guiden klar med fortællinger om Læsøs natur, kultur og historie.

Fårup Sommerland

Fårup Sommerland er både et sommerland og et vandland. Fårup er en af landets mest besøgte turistattraktioner og det er ikke tilfældigt. Forlystelserne er i top, og sommerlandet har netop indviet Danmarks største rutsjebane. Trækker vandet er det muligt at dyppe sig i Danmarks største vandland.
Bemærk: Denne attraktion er en del af Sol og Strand+

Nordjyllands Kystmuseum

Bangsbo Fort ligger i 82 meters højde syd for Frederikshavn. Fortet består af et befæstningsanlæg bygget under 2. Verdenskrig. Det blev udbygget af det danske søværn i løbet af Den Kolde Krig.