Sommerhusudlejning i Ejsingholm - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Ejsingholm, Limfjordslandet, Danmark udlejes her!

Det hyggelige sommerhusområde Ejsingholm ligger på en skråning, lige ud til Limfjorden. Mange af sommerhusene i Ejsingholm har derfor udsigt over vandet. Ferieområdet byder på en dejlig sandstrand, skøn natur og fredelige omgivelser.

 

Gæstevurderinger fra Ejsingholm

 
 

69 gæster har givet Ejsingholm en gennemsnitlig vurdering på 4,29 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Henning, Slagelse besøgte området fra
 
02-09-2019 til 06-09-2019

Mønsted kalkgruber


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
01-06-2019 til 08-06-2019

HJERL Hede, Fur, Vesterhavet og meget mere


Thomas Peter, Løgstør besøgte området fra
 
13-04-2019 til 20-04-2019

Vi besøgte Holstebro, som er en dejlig handelsby med skønne butikker og en god lang gågade. Spøttrup borgen besøgte vi også, hvilket var en hyggelig tur tilbage til middelalderen.


Keld, Holte besøgte området fra
 
23-06-2018 til 30-06-2018

Dagsture til Fur, Mors, Thy og Hanherred kan anbefales. Af spisesteder fremhæves især Stenbjerg Kro, Fur Bryghus og Vesløs Kro. Masser af fine råvarer fås ved vejene i nærområdet til fornuftige priser, ligesom de lokale handlende har et stort udvalg af gode produkter fra lokale mejerier og bryghuse.


Hanne, Give besøgte området fra
 
02-06-2018 til 09-06-2018

Kroen på Faggersund på Mors,er helt fantastisk med mad og udsigt over vandet


Camilla, Hovedgård besøgte området fra
 
15-02-2018 til 18-02-2018

Der er en legeplads/forhindringsbane i nærheden, som indbyder til mange timers leg. området er ikke barnevognsegnet, men gå en tur ned af de andre veje og få en skøn natur og masser af frisk luft.


 
youtube
 
youtube
 

Generel

På østsiden af Venø Bugt ligger det lille, rolige sommerhusområde Ejsingholm, lige ud til en dejlig sandstrand. Området er omgivet af vand, marker og enge og byder på fred og ro. Her kan I nyde en dejlig ferie sammen i et privat sommerhus. I Ejsingholm kan I bade, surfe eller slappe af ved stranden samt fiske, cykle og nyde områdets ro. Den nærmeste by er Vinderup, som ligger ca. 6 km mod syd. Her kan I handle og spise. Handelsbyerne Skive, Struer og Holstebro ligger kun omkring 20-25 km væk. I kan også tage på udflugt til Spøttrup Borg, Frilandsmuseet Hjerl Hede eller Jesperhus Feriepark. Medbring jeres hund på ferien i et sommerhus. I Ejsingholm har vores sommerhusudlejning ferieboliger, hvor hunde er tilladt.

 
Sommerhuse i bakkerne bag kysten i Ejsingholm Picnicområde ved den fine sandstrand i sommerhusområdet Ejsingholm Sommerhuse i grønne omgivelser bag sandstranden i Ejsingholm Sommerhusområdet bag stranden i ferieområdet Ejsingholm
 

Strand

Ejsingholm Strand er en dejlig, børnevenlig sandstrand med små klitter og høje skrænter i den nordlige ende af stranden. I kan bade direkte fra stranden eller fra en badebro. Den sydlige del af stranden er meget velegnet til kite- og windsurfing samt kajakroning.

Natur

Ejsingholm er omgivet af marker og enge. Ved den nordlige del af stranden rejser de høje skrænterne sig. Tæt ved Ejsingholm kan I gå en tur ved Danmarks største og smukkeste hedesø, Flyndersø. Den 8 km lange sø er omgivet af lyngarealer, egekrat, nåletræsplantager og et utroligt rigt fugleliv. Og ved Spøttrup Sø kan I være heldige at opleve en odder. Ved begge søer finder I afmærkede ruter, der fører jer gennem nogle meget naturskønne områder. Ved Spøttrup ligger også Vendal Høj, en ca. 3.500 år gammel gravhøj fra bronzealderen. Fra højen har I en enestående udsigt over Limfjorden og Venø Bugt.

Aktivitet

Ved den sydlige del af Ejsingholm giver det lave vand, de rolige bølger og vestenvinden særdeles gode betingelser for surfing. Den nordlige del af kysten, ud for Ejsingholm, byder på gode fiskemuligheder. Faktisk er Ejsingholm et af de bedste fiskespots i Limfjorden. Her finder I lavvandede holme og øer samt muslingebanker med huller, som tiltrækker havørreder. I kan også fange store makreller her. Har I cykler med, kan Ifølge nogle af de mange afmærkede ruter i området, og på denne måde opleve naturen på nært hold.

Attraktion

I kan opleve spændende seværdigheder på jeres ferie i et privat sommerhus i Ejsingholm. Fra Lihme kan I tage på Limfjordssejlads med en veteranfærge og nyde en dejlig dag på vandet (9 km mod nord). Og kun 12 km fra Ejsingholm finder I områdets største seværdighed; Hjerl Hede Frilandsmuseum. Gå på opdagelse i det aktive landsbymiljø med charmerende huse, gårde og værksteder, nyd synet af de smukke haver, mød dyrene, tag på hestevognstur og meget mere. Hjerl Hede er et besøg værd for hele familien. Besøg Spøttrup Middelalderborg, som er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. På Spøttrup Borgmuseum kan I lære mere om, hvordan livet er blevet levet på den barske, smukke middelalderborg gennem tiderne Besøg borgens haver, som indeholder roser, lægeurter og krydderurter. Og deltag i forskellige kulturelle events, som bliver arrangeret på borgen i løbet af året (13 km).

Udflugt

Besøg Skive, som er smukt beliggende ved Limfjorden. Handelsbyen er rig på museer og gallerier, og indeholder desuden en lystbådehavn, en hyggelig gågade med gode butikker samt flere caféer og restauranter (21 km). I Daugbjerg Kalkgruber ved Stoholm kan I udforske de 2 km oplyste minegange med store huler og smalle gange (36 km). I Jesperhus Feriepark på Mors kan I besøge en kæmpestor blomsterpark med junglezoo, legeland, vandland, 4D-biograf og meget mere (39 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

19 Sommerhuse i Ejsingholm

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.