Vil du være vores nye kollega?

Sol og Strand Feriehusudlejning er en af Danmarks største udlejere af sommerhuse og ferieboliger. Men Sol og Strand har en unik position på markedet, fordi vi 100 procent er ejet af en dansk fond, der uddeler det meste af vores overskud til velgørende organisationer og lokale formål i de lokalsamfund langs Danmarks kyster, hvor vi har 27 lokale bureauer og udlejer 6.500 private sommerhuse og ferieboliger. Det ligger i vores værdier, at vi vil bidrage til det samfund, vi er en del af – og vi lægger vægt på, at feriehusbranchen skal være en bæredygtig ferieform. Det perspektiv er forankret i vores slogan ”Ferie med det gode hjerte”.

Vi er 150 fastansatte og i højsæsonen over 1.000 medarbejdere over hele landet. Vi ved, at det er, når vi står sammen, at vi bedst lykkes, og derfor vil du i Sol og Strand møde en meget flad organisationsstruktur. Vi er rummelige, afslappede og vi har en let og uformel tone, hvor der er plads til et godt grin. Det gælder både mellem os som kolleger, og når vi samarbejder med feriegæster og sommerhusejere.

Vi tror på, at du som medarbejder leverer god kvalitet, når du er omgivet god kvalitet på din arbejdsplads. Derfor investerer vi i dig. Du får en struktureret onboarding og adgang til en digital læringsportal, som er til rådighed for alle medarbejdere. Her kan du efteruddanne dig indenfor Officepakken, konflikthåndtering, performance, trivsel mm. Vi har et tæt samarbejde - og et stort sammenhold - på tværs af vores hovedsæde i Hune ved Blokhus og vores 27 bureauer. Vi ved, at det er medarbejderne, der gør forskellen i hverdagen, og derfor lægger det os meget på sinde, at Sol og Strand er en attraktiv arbejdsplads. Vi tilbyder foruden gode udviklingsmuligheder konkurrencedygtige lønninger, gode kolleger og adgang til over 2500 eksklusive rabataftaler. Alle medarbejdere er desuden omfattet af en heltidsulykkesforsikring, hvilket betyder, at du også er dækket i din fritid og ikke kun, når du er på arbejde.

Vi er hele tiden på udkig efter dedikerede og engagerede medarbejdere, der vil tage del i at sikre, at en ferie hos Sol og Strand vil blive husket lang tid efter, at den er slut.

Se vores ledige stillinger her.