Håndsrækning til udvikling og aktiviteter

 

Hos Sol og Strand brænder vi for at gøre en forskel i de danske sommerhusområder.

Vi er en aktiv del af lokalsamfundet og vi tror på, at samarbejde nytter. Vi har et dybfølt ønske om at medvirke til at udvikle og værne om de smukke feriedestinationer, der er i hele landet. I den forbindelse har vi etableret ”Den Lokale Håndsrækning”, hvor vi en gang om året uddeler i alt en million kroner til udvalgte projekter i de 21 områder, hvor vi har vores lokale kontor.

Sol og Strand ønsker på denne måde at honorere foreninger og ildsjæle, der har ideer til et projekt eller en oplevelse, som er med til at gøre feriedestinationen endnu mere attraktiv og som sikrer gode oplevelser for fastboende, feriegæster og sommerhusejere.

Hvem:

Alle foreninger kan ansøge – så går du eller din forening med planer om eksempelvis at lave et musikalsk arrangement, forskønne en plet i byen, etablere en legeplads eller noget helt andet, er det blot at komme til tasterne og indsende en ansøgning.

Hvordan:

De indkomne ansøgninger vil blive nøje gennemgået af bureauchefen på det lokale Sol og Strand-kontor. Herefter vil der, i samarbejde med lokale aktører – som eksempelvis turistchef, naturvejleder mv. – blive udvalgt tre kandidater. Disse tre nominerede får lejlighed til at præsentere deres projekt nærmere, og derefter er det op til ejerne af feriehuse, der er tilknyttet Sol og Strand i vores 21 lokalområder at afgøre, hvem der skal vinde håndsrækningen. Vi uddeler op til 50.000 kroner i hvert enkelt område - det projekt der høster flest stemmer, får halvdelen af pengene, mens det resterende beløb deles ligeligt mellem de to øvrige projekter.

Hvornår:

I 2019 var der ansøgningsfrist 16. juni, og alle vinderne har fået besked. Næste håndsrækning uddeles i 2020, og deadline for indsendelse af ansøgninger vil komme til at fremgå af hjemmesiden.

I 2019 har Sol og Strand støttet 63 forskellige initiativer i hele Danmark. Projekterne spænder vidt fra restaurering af møllevinger til nye stisystemer i sårbart klitlandskab. De mange ansøgninger er et klart vidnesbyrd om den mangfoldighed, idérigdom og virkelyst, der hersker rundt omkring i landet. Det glæder os, og samtidig er det givende, at vi kan være med til at støtte gode projekter, som er med til at udvikle lokalområdet.

Nedenstående følger en oversigt over de projekter, Sol og Strand har støttet i 2019.


Vis på kort Vis lokalkonterer på kort

Als


Hertugbyens Udviklingsforum – støtte til børneaktiviteter i forbindelse med julemarked
Rendberg Legeplads – støtte til nye legeredskaber
Gråsten Æblefestival – økonomisk hjælp til arrangementet

Bjerregaard


Hvide Sande Træskibslaug – støtte til indkøb af redningsflåde
Foreningen Bork Havn – støtte til skaterrampe
Hvide Sande Masterclass 2019 – støtte til koncerter

Blokhus


Erhvervsforeningen Destination Blokhus – skulpturel hval til indsamling af affald
Hune Naturbørnehave – støtte til naturområde
Blokhus Marathon – penge til målportal og branding af løbet

Blåvand


Blåvand Grundejerforening – etablering af stisystemer
Boldklubben Vestkysten – støtte til indkøb af træningsområde
Outrup Speedwayklub – støtte til branding

Bornholm


Kræftens Bekæmpelse/Stafet for Livet, Bornholm
Galløkken Sauna og Havbad – støtte til sauna og havbad ved havnen i Rønne
Columbus Motorbådeklub – støtte til arbejdet med at bevare maritime genstand fra fiskerierhvervet

Ebeltoft


Ebeltoft Handelsstandsforening – støtte til julebelysning i byen
Ebelfestival – støtte til arrangementet
I.F. Mols – støtte til Molsløbet

Falster


Gedesby Møllelaug – renovering af legeplads
Foreningen 1872 Kramnitze-Hummingen – støtte til kulturhus
Foreningen Trailstars Falster – nye spor i Systofte Grusgrav

Fanø


Nordsøbadet – støtte til genetableringen af forhenværende badeland
Everten Rebekka – støtte til arbejde med at vedligeholde det gamle skib fra 1921
Sønderho Gl. Fuglekøje – støtte til bevarelse af fuglekøjet, som tidligere blev anvendt til indfangning af ænder

Gilleleje


KFUM Spejderne Blistrup – støtte til shelters
Gilleleje Handels – og Turistforening – støtte til Open Air Opera
Uge 31 Hornbæk” – støtte til markedsføring af ugens mange aktiviteter

Hals


Hals Erhvervsforening – støtte til ny hjemmeside
Hals Fjordfest – støtte til arrangementet
Asaa Stand Up Paddle – støtte til indkøb af udstyr

Klitmøller


Vorupør Havbåde - støtte til arbejdet med at bevare de gamle havbåde
Krik & Omegns Beboerforening – støtte til borde og bænke i Krik
Aktivkomiteen Klitrosen Klitmøller - støtte til område med aktiviteter for børn

Langeland


Dansk Søredningsselskab, Rudkøbing – støtte til det frivillige arbejde
Rudkøbing Handelsstandsforening – støtte til arrangementet ”Land og By mødes”
Humble-Egnens Kultur- og Borgerforening – støtte til koncert

Løkken


Løkken.dk – støtte til Løkken Molefestival
Nr. Lyngby Sølaug – støtte til etablering af søer
Fonden Kaj Kjær Flora & Fauna – støtte til naturture

Lønstrup


Vennebjerg Mølles Venner – støtte til vedligeholdelse af møllen
Nørre Knoldevej Grundejerforening – støtte til legeredskaber, borde og bænke
Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn – støtte til foreningens arbejde

Odsherred


”Odden Sætter Sejl” – støtte til grejbank på havnen.
Rørvig By og Land – støtte til restaurering af effekter fra byens oprindelige bymiljø
Egebjerg Bylaug – støtte til oplevelsessti i Lestrup

Rømø


Rømø Frivillige Brandværn – støtte til indkøb af dragter
Rømø Skovlegeplads – støtte til aktiviteter
Rømø Musikfestival – støtte til leje af toiletvogn

Skagen


Skagen Bio – støtte til de frivilliges arbejde med at drive biografen
Guldmajssøens Venner – støtte til udvikling af området ved søen
Skagen Handelsstandsforening – støtte til foreningens arrangementer

Søndervig


Grundejerforening Stauning Vesterstrand – støtte til legeplads
Søndervig Rocker – støtte til musikarrangementer
Nr. Lyngvig Havn – støtte til legeredskaber ved havnen

Vejers


Vejers Strand Oplevelser – støtte til skumringskoncert
Vejers Ravfestival – støtte til branding af festivalen
Vejers Tennisklub – støtte til nyt bookingssystem

Vejlby Klit


Lokalhistorisk Arkiv, Harboøre – støtte til borde/bænke ved unikt bedehus
Grundejerforeningen Vejlby Strand – støtte til genskabelse af trampesti ved Ferring Sø
Vejlby Klit Grundejerforening - udvikling af nationale cykel- og vandreruter i området ved Bovbjerg og Ferring

 

Firmaprofil

Firmaprofil

Hos Sol og Strand ønsker vi at sætte feriegæsten i centrum, at yde landets bedste service og at være vores feriegæsters foretrukne sommerhusudlejningsbureau.

Sol og Strands lokale håndsrækning

Sol og Strands lokale håndsrækning

Vi har afsat 1 million kroner til lokale initiativer i det danske ferieland. Alle lokale foreninger kan søge om støtten, som uddeles i løbet af 2019.

Hovedkontor

Hovedkontor

Sol og Strands hovedkontor ligger i Nordjylland, tæt ved Vesterhavet. Her er direktionen, salg/marketing, dataregistrering og økonomiafdelingen placeret.

Lokalbureauer

Lokalbureauer

Personalet på Sol og Strands 21 lokalbureauer, som ligger i ferieområderne over hele Danmark, er klar til at hjælpe jer med stort og småt under jeres ferie.

Gæstebog

Gæstebog

Se hvad tidligere feriegæster mener om sommerhuset og området samt vores service og pris. I gæstebogen kan I give jeres ferie karakterer fra 1 til 5.

Tryghedspakke

Tryghedspakke

I kan føle jer trygge, når I lejer et sommerhus hos Sol og Strand, da vi har inkluderet afbestilling- og indboforsikring samt udvidet lægehjælp i prisen.

Feriehusudlejning

Feriehusudlejning

Sol og Strand udlejer sommerhuse og ferielejligheder overalt i Danmark. Om I vil bo i naturen, ved havet, på en ø eller ved en by, finder I en feriebolig her.

Job

Job

Kunne du tænke dig at arbejde i et af Danmarks største bureauer for sommerhusudlejning? Se vores ledige jobs her og bliv en del af team Sol og Strand.

40 år med Sol og strand

40 år med Sol og strand

Læs hele historien om hvordan et sommerhus på et stykke klitjord i Lyngså syd for Sæby blev startskuddet til Sol og Strand Feriehusudlejning. Læs også mere om Sol og Strand Fonden ved Margit og Kjeld