Tangtagene på Læsø er også historien om stærke kvinder

En levende historiebog er ved at være genskabt. Langt hovedparten af de tilbageværende huse på Læsø med tangtag har fået skiftet toppen. Og holder tagene lige så godt, som første gang der blev langt store mængder af tørret ålegræs på, går der nogle hundrede år, før de igen skal skiftes ud.

Lillian Kristensen har som direktør for Læsø Tangtage A/S for stået for administrationen af projektet med at bevare det unikke tanghusmiljø på Læsø. Et projekt der kun er blevet muligt med bidrag fra en række forskellige fonde samt fra Slots- og Kulturstyrelsen . For det har ikke været billigt at sætte de nedslidte tangtagshuse i stand. På de første 23 huse bliver der brugt lidt over 80 millioner kroner. Men det har været alle pengene værd, understreger Lillian Kristensen.

- De er en vigtig del af Læsøs kulturhistorie, og man kan nu igen opleve dem i et sammenhængende kulturmiljø i Gl. Østerby.  Det er ikke blot for at give husene nye tage, at tanghusene nu restaureres.  Det er for at bevare en enestående kulturhistorie, fortæller hun. Husene er faktisk ret forskellige og er hver for sig en lille historiebog om storhed eller fattigdom og om skiftende livsvilkår. Tilsammen fortæller de meget om Læsøs udvikling, fra øen blev beboet i 1100-tallet og op til i dag.

Læsø er det eneste sted i verden, der har huse med tag, som er lavet af ålegræs, der er tvundet og bundet fast.

Et tangtag er ekstremt holdbart og bæredygtigt

- Det er ekstremt holdbart og bæredygtigt. De tage, vi tager ned, er typisk 300-400 år gamle. Så ålegræs er et af verdens bedste byggematerialer. Der er ikke andre tage i verden, der kan holde 300-400 år, siger hun.

- De er bygget direkte af naturens egne materialer, samlet på stranden og tørret. Og efter endt brug kan den gamle tang anvendes i haven som gødning.

Ifølge Lillian Kristensen fortæller tangtagene historien om et matriarkalsk samfund, hvor kvinderne havde ansvaret for at drive øen. Mændene sejlede, først på skuder i Norden, senere tog de hyre på fragtskibe, der sejlede verden rundt, og de var måske ikke hjemme i årevis. Så det var op til kvinderne at sørge for alt det praktiske, passe landbrug, familie og at lægge nyt tag på husene.

Her viste det sig, at ålegræs var et aldeles fremragende materiale, og der var rigeligt med ålegræs omkring Læsø. Og når først det var høstet og tørret, kunne det bruges til at tænge tag med. Det ser ud til at kvinderne opfandt en ny metode at fastgøre ålegræsset med, hvor man tvinder det ligesom når man spinder uld, så det bliver stærkt og kan bindes fast. Det har været helt afgørende for at tagene holder i århundreder.

- Når mændene kom hjem, havde de ikke nogen andel i den daglige drift, de havde deres egne opgaver. Det var f.eks. dem, er gik op på taget om morgenen for at kigge, om der skulle være en stranding på vej, fortæller hun.

Der var gode penge i strandinger

På Læsø levede man førhen i høj grad af strandinger. Ikke nogen køn beskæftigelse, men der var penge i det. De strandede skibsvrag kunne bruges til byggematerialer, og på lasten ombord var der en bjergeløn, man fik en andel af.

- Og når man reddede besætningen, havde man dem boende på ”bed and breakfast”, indtil de skulle videre. Det var der også penge i, og måske var der også lidt nyt DNA til Læsøs befolkning, siger Lillian Kristensen.

For et par hundrede år siden var der 330 tangtagshuse på Læsø, i dag er der kun lidt over 30. Ålegræsset var ramt af en svampesygdom og gode råd var dyre. Når tagene blev utætte begyndte man omkring år 1900 at skifte tagbelægningen til pandeplader, strå, teglsten og hvad der ellers kom til af moderne byggematerialer.

De huse, der ikke fik skiftet tag til noget mere moderne, var ofte de huse, hvor ejerne ikke havde råd til nyt tag og derfor beholdt deres gamle tangtag.

De fattigste og mest slidte huse beholdt tangtagene

- Det var de fattigste og mest slidte huse, der stod tilbage.  Nogle af de huse, vi har haft med, har været i så dårlig en forfatning, at de fleste ville tænke, at det kan ikke lade sig gøre. Men det kan det godt. Vi skiller dem ad, samler dem igen så og giver dem et nyt tag. Husene er enten fredede eller bevaringsværdige, så de skal behandles nænsomt med respekt.

Kvinderne udviklede en særlig måde at tvinde det tørrede tang. Foto: Kjetil Løite/Destination NORD

Det er ikke bart tangtaget, der bliver fornyet. Hele huset og tagkonstruktionen restaureres, så det kan bære det nye tangtag.

- Ellers ville der ikke være noget at lægge tag på. Vi forstærker dog ofte tagkonstruktionen i forhold til, hvad man havde råd til i gamle dage, hvor man brugte det træ, man havde på stranden. De skal jo kunne holde til det tunge tangtag i mange hundrede år igen, fortæller Lillian Kristensen.

Under et besøg på Læsø er der rig mulighed for at se nærmere på de specielle tangtagshuse.

Der er gratis kort over to tanghusruter der viser, hvor tanghusene ligger, og der er en app, man kan downloade og få historien på den måde. Et af det bedste steder at besøge er Østerby, hvor der er 15 tanghuse, som tilsammen giver et godt indtryk af, hvordan miljøet var, dengang denne tagtype dominerede Læsø.

Her kan du finde et sommerhus på Læsø