Tre lokale bureauer i hopla: Sol og Strand slår ”alle rekorder” – fejrer 13.887 udlejede uger

Lørdagen blev fejret med stor fest på Rømø for vores tre lokale bureauer, som har slået rekorder.

Sol og Strand slår rekorder hos tre lokalbureauer

Sol og Strand Feriehusudlejning står for udlejningen af 40 procent af de lokale sommerhuse og ferieboliger på Rømø og i Tønder Kommune. Lørdag fejrede flere hundrede lokale sommerhusejere en ”historisk rekord” med 3000 flere udlejede uger end i 2021

Sol og Strands tre lokale bureauer – på Rømø, i Arrild og i Ballum - er kommet så godt gennem 2022, at man allerede før 2022 er ovre, kan gøre status over den bedste sæson nogensinde.

Og det blev fejret lørdag ved at brag af en fest, hvor sommerhusejere og lokale alle indbyggere sammen fejrede, hvad Sol og Strand selv kalder en ”historisk fejring af feriehusturismen”.

FEST FOR FLERE HUNDREDE HELE LØRDAG EFTERMIDDAG

Hele lørdag eftermiddag havde Sol og Strand gang i fejringen med flere hundrede gæster ved selskabets Rømø-bureau i Lakolk.

Her var der festtelt, musik, mad og drikke - og muligheden for at køre i strandsejlere på stranden, hoppeborge og lege med fjernstyrede racerbiler. Der var simpelthen aktiviteter for alle aldre.

Hanne Meyer, der er bureauchef for de tre Sol og Strand-bureauer på Rømø, Arrild og Ballum, forklarer festlighederne:

-Jamen vi er simpelthen så stolte over, at hvad vi sammen med husejere og ansatte har præsteret i 2022.

-Indtil nu har vi lejet 13.887 ferieuger ud gennem vores tre bureauer i Tønder Kommune. Rømø, Arrild og Ballum. 13.887 udlejere uger er mere end vi nogensinde før har præsteret at sælge. Det er helt nøjagtigt 2.995 flere uger end vi lejede ud sidste år. Vi slår alle tiders store rekorder – og det ser ud til at blive ved, siger Sol og Strand-chef Hanne Meyer.

FEST FOR HELE FERIEHUSTURISMEN

Sol og Strand mener, at selskabets rekordsalg er en sejr for hele feriehusturismen.

- Der er hård konkurrence mellem forskellige ferieformer. Og vi synes, den succes, vi har fået skabt, er så stor og vigtig, at vi synes, at det skal fejres. For det er en sejr for hele feriehusturismen.

-Og det er bestemt ikke kommet af sig selv. Det kommer af hårdt arbejde dag ud og dag ind. Både for os og alle vores medarbejdere, men sandelig også de sommerhusejere og ejere af ferieboliger, der lader os leje deres feriebolig ud.

- Det er, når alle trækker på samme hammel og får tingene til at gå op i en højere enhed, at vi kan høste succes. Det er vi godt klar over – og derfor inviterer vi bredt ind til festligholdelsen, siger Hanne Meyer.

SALGET BLIVER VED – OG FORVENTER 14.000 SOLGTE UGER INDEN NYTÅR

For en måned siden passerede salget af ferieuger ved Sol og Strands tre lokale bureauer 13.000. Men salget fortsætter altså. Og det stopper heller ikke ved de 13.887 uger, der er solgt ved indgangen til november.

-Salget er jo blevet ved, siden vi inviterede det fest for at fejre, art vi havde solgt 13.000 uger. Og jeg tror da – med den fart der er på salget – at vi når op på at have solgt hele 14.000 uger inden 2022 er helt slut, siger Sol og Strand-chef Hanne Meyer.

YDERLIGERE KOMMENTARER:

Hanne Meyer,
chef for Sol og Strands tre bureauer på Rømø, i Arrild og i Ballum,
tlf. 73 33 10 23