Vi arbejder vi ud fra 4 overordnede værdier

Vores historie er et stærkt fundament

Siden 1979 har Sol og Strand været en central del af dansk feriehusudlejning. Det hele begyndte i Lyngså i Nordjylland, hvor ægteparret Margit og Kjeld Andersen fik idéen om at gøre privatejede feriehuse tilgængelige for gæster. Det, der startede som en lokal forretning, har udviklet sig til en af de største aktører i branchen med over 7.000 sommerhuse fordelt over hele Danmark.

Sol og Strand er 100 % dansk ejet, og vores tilgang til feriehusudlejning bygger på grundlæggende danske værdier som tillid, ansvarlighed og fællesskab. Vi tror på, at ferie ikke kun handler om afslapning, men også om at skabe gode oplevelser for både gæster og husejere samt at bidrage positivt til de lokalsamfund, vi er en del af.

I 2019 valgte Margit og Kjeld Andersen at overdrage hovedparten af deres aktier til Fonden Sol og Strand Feriehusudlejning. Det skete med et klart formål: at bevare Sol og Strand som en danskejet virksomhed og sikre, at en del af overskuddet går til velgørende organisationer og lokale initiativer. Siden da har fonden uddelt millioner af kroner til projekter, der gør en reel forskel for mennesker og samfund.

Hos Sol og Strand arbejder vi ud fra 4 overordnede værdier. Vi er:

  • Ordentlige – Vi er pålidelige, og man kan stole på os. Vi handler med integritet og respekt over for både gæster, husejere og medarbejdere.
  • Kompetente – Vi er dygtige og engagerede, og der er kvalitet i alt, hvad vi gør.
  • Hjælpsomme – Vi er servicemindede og nærværende. Vi er uformelle og relationsskabende, og vi går altid den ekstra mil for at sikre de bedste oplevelser.
  • Innovative – Vi udvikler konstant nye løsninger, der gør udlejning og ferieophold nemmere, tryggere og med større ansvarlighed. Vi er omstillingsparate og altid i udvikling – og det gælder både i forhold til ejere, gæster og ansatte.

Sagt på en lidt anden måde: Vi vil med respekt for vores værdier på samme tid være gode købmænd og kunne se os selv i øjnene, vi skal være klar til at gøre noget ekstra for vores gæster og vores husejere, vi skal være dygtige og kompetente, og så skal vi hele tiden udvikle Sol og Strand.

I dag står Sol og Strand bag mere end 3 millioner overnatninger om året. Vores ambition er klar: Vi vil være den feriehusudlejer, der skaber størst tryghed for husejere, de bedste oplevelser for feriegæster og en rigtig god arbejdsplads for medarbejdere.

Samtidig vil vi fortsætte med at støtte gode formål både gennem Sol og Strands lokale håndsrækning og i kraft af vores ejerfonds støtte til almenvelgørende og humanitære formål. Det er vores måde at kombinere forretning med ansvarlighed og sikre, at dansk turisme udvikler sig på en måde, der gavner både mennesker og miljø.

Vi håber, at du vælger Sol og Strand, næste gang du skal på ferie i et sommerhus Danmark. Vi lover dig, at vi gør alt for, at det bliver en dejlig oplevelse. Og husk. Når du lejer sommerhus hos os, er du med til at gøre verden til et lidt bedre sted.

Vi ønsker dig en rigtig god ferie

Foto:

Tommy Madsen, økonomidirektør

 

Foto:

Per Dam, adm. direktør

 

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S
Ilsigvej 21, Hune, DK-9492 Blokhus
www.sologstrand.dk
(CVR: 10658446)